Ligebehandlingsnævnet har netop offentliggjort sine første afgørelser om etnisk ligebehandling.

Af Mette Koue, meko@berlingske.dk
Onsdag den 27. maj 2009, 16:15

Hvornår må man sige perker? Det kan Ligebehandlingsnævnet tage stilling til, selv om det selv kan have svært ved at besvare spørgsmålet.

- Udtrykket perker er i sig selv generelt en krænkelse, men det afhænger fra sag til sag, hvordan det bliver vurderet. Kunne man opstille firkantede regler, var nævnet jo overflødigt, forklarer formand for Ligebehandlingsnævnet Tuk Bagger.

Nævnet har netop offentliggjort de otte sager om etnisk ligebehandling, nævnet har behandlet i år. En af sagerne omhandler netop ordet ”perker”, men etnisk ligebehandling handler om meget andet end grov sprogbrug.

- Mange gange handler det ikke om ord, men handlemåder og særlige krav, der bliver stillet, fordi man er af anden etnisk herkomst, siger Tuk Bagger.

Hvor går skillelinjen for etnicitet. Kan en jyde for eksempel klage over forskelsbehandling på den baggrund?

- Det er noget, vi til stadighed vurderer fra gang til gang. Det er oplagt, at arabere har en anden etnicitet, men hvad med svenskere og danskere? Men det er ikke afgørende for etniciteten, om man er fra Jylland eller Sjælland, fastslår Tuk Bagger.

Sejr giver psykologisk oprejsning
Blandt de sager, nævnet har afgjort, er blandt andet en gruppe unge, der blev afvist på et diskotek og en mand, der har klaget over at skulle vise sit pas for at kunne låne penge. I ingen af sagerne får den forurettede et økonomisk udbytte ud af klagen, men Nævnets afgørelse har alligevel stor værdi, siger Tuk Bagger.

- Klageren får ret. Han får det bedre. Han får moralsk oprejsning, og jeg tror ikke, at man skal underkende den psykologiske effekt af at blive bekræftet i, at "det skal jeg ikke finde mig i", siger Tuk Bagger.

Hun var tidligere formand for det nu nedlagte Ligestillingsnævn, og vurderer, at antallet af sager om etnisk ligebehandling ligger stabilt på et halvt hundrede stykker årligt.

- Og jeg har ingen grund til at tro, at folk hverken er blevet mere sarte eller bliver mere grove i deres omgang med andre.

Man kan klage til Ligebehandlingsnævnet, hvis man føler sig krænket på sin arbejdsplads eller andre steder, der ligger udenfor den private omgangsfære.