Fødekæden til bandemiljøet skal brydes. Efter succes i Valby skal det kriminalpræventive »Hot-spot«-arbejde føres videre på Nørrebro og i Tingbjerg.

Af Elisabeth Haslund og Mikkel Rydzy, eah@berlingske.dk
Søndag den 16. august 2009, 21:22

Der skal sættes massivt og systematisk ind med det kriminalpræventive arbejde på Nørrebro og i Tingbjerg. To københavnske bydele, der igennem den senere tid har været hårdt plaget af bandekonflikt, selvbestaltede visitationszoner, hærværk, våbenbesiddelse, gaderøverier, ildspåsættelser og stenkast mod HT-busser.

Københavns Integrationsborgmester, Jakob Hougaard (S), vil derfor i slutningen af måneden indstille til kommunens beskæftigelses- og integrationsudvalg at få udnævnt to til tre nye hotspot-områder i de plagede bydele. Han forestiller sig, at det på Nørrebro kunne være Mjølnerparken og området omkring Blågårds Plads.

»Det er de områder, der i dag er meget belastede af bandekriminaliteten, og der er stor utryghed blandt beboerne. I mine øjne er det fuldstændig nødvendigt at sætte stærkt ind i de områder,« siger borgmesteren.

Utryghed halveret
Hotspot-indsatsen indebærer bl.a. en stærk lokal forankring, og at der udpeges en ansvarsperson, der koordinerer det præventive arbejde på tværs af forvaltninger og myndigheder. Borgmesteren henviser til de positive erfaringer fra Valby, hvor der igennem et halvt år har været udpeget to Hotspot-områder. Nye tal fra kommunen viser, at utrygheden blandt beboerne i de områder er godt og vel halveret.

Hotspot-chef i Valby, Jørgen Eriksen, er sikker på, at projektet med succes kan videreføres til andre områder med mange udsatte unge og familier.

»Det vigtige er, at Hotspot er i et afgrænset område. Vi er eksempelvis i et område på 6.000 mennesker, og det passer godt til vores organisation. På Nørrebro skal man enten have en kæmpe organisation eller dele området op i mindre dele,« siger han.

Også politidirektør Johan Reimann fra Københavns Politi er parat til at udbrede Hotspot-tanken til flere steder i byen.

»Hotspot-indsatsen har givet nogle imponerende resultater, men jeg tror, man skal være forsigtig med at definere for snævre områder, så man undgår at stigmatisere en bestemt bebyggelse, som eksempelvis Mjølnerparken. Man skal kunne se problemerne lidt bredere end boligområdet,« siger han.

Borgernes følelse af utryghed er næsten halveret i de områder, hvor der siden 1. februar har været iværksat en særlig målrettet og systematisk kriminalpræventiv indsats. Det viser nye tal fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i København. I december – en måned før aktionen blev iværksat – oplyste 54 procent af beboerne i Akacieparken, at de følte sig utrygge eller meget utrygge. I forsommeren var antallet mere end halveret til 23 pct. – et billede, der går igen på Sjælør Boulevard. Her er andelen af utrygge beboere faldet fra 27 procent til 15 procent i perioden.

Ifølge Hotspot-chef Jørgen Eriksen er det intensive gadearbejde forklaringen.

»Vi har været til stede hver dag, også i weekender og ferier. Og desuden vil jeg fremhæve vores tætte samarbejde med politiet. Vi har udvekslet mange oplysninger, så det har været muligt at tage en masse ting i opløbet. Problemerne er løst hurtigere og i knæhøjde, så de ikke har nået at vokse sig store,« siger han.

Hotspot-projektet i Valby varer to år, men integrationsborgmesteren betegner tidshorisonten som fleksibel. Det afgørende er resultaterne holdbarhed.

»Det bliver vores opgave at holde øje med, om man får brudt fødekæden til banderne, får kriminaliteten ned og trygheden op, og når det sker, så kan vi begynde at trække os ud af den ekstraordinære indsats. Men trækker man sig ud for tidligt, vil problemerne bare blusse op igen,« forudser Jakob Hougaard.