Ekspert: Vaccine har reddet 30 danskere

Ekspert: Vaccine har reddet 30 danskere

Dobbelt så mange kunne have været døde herhjemme under svineinfluenzaens hærgen, vurderer direktøren for Statens Serum Institut. Samtidig retter han kritik af WHO for at melde for bombastisk ud om sygdommen.

Frygten kom bragende sidste år: Måske ville hele Danmark, ja, hele verden bukke under. Enten i form af døden eller »blot« ved at have det ganske forfærdeligt. Den farlige svineinfluenza var på vej. Myndighederne tog deres forholdsregler ved at vaccinere omtrent 500.000 danskere mod H1N1, men sygdommen viste sig at være væsentligt mere ufarlig end først antaget. Var det derfor klogt at vaccinere så mange?

»Ja, for vaccinationerne har efter min mening reddet cirka 30 danskeres liv,« siger direktøren for Statens Serum Institut, Nils Strandberg Pedersen.

Hans skøn er baseret på to forhold. For det første var langt størsteparten af de 31 danskere, der hidtil er døde af influenzaen, i en klar risikogruppe og burde derfor være blevet vaccineret. Men enten nåede de det ikke, eller også blev de vaccineret for sent. For det andet antager direktøren, at cirka 50 pct. af alle danskere i de særlige risikogrupper er blevet vaccineret. På den baggrund bør der statistisk set via vaccine være reddet omtrent lige så mange danskere, som der er omkommet af sygdommen.

Dertil kommer, at danskerne helt kontant er sluppet en hel del billigere fra pandemien end befolkningen i lande som Sverige, Norge og Frankrig, hvor myndighederne bestilte vaccine hjem til beskyttelse af omtrent alle indbyggere i landene.

19 kroner per dansker

I Danmark besluttede Folketinget på Sundhedsstyrelsens indstilling at indkøbe 3,1 mio. vaccinedoser, tilstrækkeligt til beskyttelse af under en tredjedel af befolkningen, ca. 1,55 mio. mennesker — en befolkningsdækning, der ifølge Nils Strandberg Pedersen formentlig er den laveste blandt alle lande i Vesten.

Seruminstituttet får nu lov til at returnere 900.000 doser til vaccineproducenten GlaxoSmithKline, hvilket bringer den samlede danske vaccinepris ned på omtrent 105 mio. kr. svarende til godt 19 kroner per dansker.

Danmarks ret beskedne vaccineindkøb i forhold til andre lande skyldes ifølge Strandberg Pedersen blandt andet, at danske myndigheder i mindre grad har baseret vurderingen af sygdommens farlighed på verdenssundhedsorganisationen WHOs til tider ret alarmistiske udmeldinger.

F.eks. sagde Margaret Chan, generalsekretær for WHO, i begyndelsen af november i fjor:

»Faktisk er hele menneskeheden truet under en pandemi.«

I dag ligger det samlede globale dødstal i forbindelse med H1N1-pandemien på godt 16.000, og alt tyder på, at sygdommen er ved at klinge helt ud.

»Der er ingen tvivl om, at vi har været lidt irriterede over WHOs meget bombastiske udmeldinger. Men det er ikke udmeldinger, vi har følt os nødsaget til at følge,« forklarer Nils Strandberg Pedersen og tilføjer, at man fra dansk side især har baseret sine skøn af sygdommens farlighed på dødstal fra Australien og New Zealand, hvor man tidligt havde overstået første bølge af pandemien.



Modtag nyhedsbreve

Mobilnyheder

Breaking news på mobilen

Er du rigtig klog? Vind en iPod - Uge 36

Quiz: Vind en iPod - Uge 36

06.09.10 |  Test din paratviden i Berlingske Quiz og vær med i lodtrækningen om en iPod og to Trivial Pursuit spil. God fornøjelse - og husk der åbner en ny quiz hver mandag. Denne quiz løber frem til søndag den 12. september. Læs mere

 

Caroline - vil du giftes?

Caroline - vil du giftes?

08:28 |  Fans friede til Caroline Wozniacki, efter hun i nat kvalificerede sig til semifinalen i US Open. Læs mere


Politiet gransker Riskærs computer

Politiet gransker Riskærs computer

08:38 |  BUSINESS.DK Klaus Riskær Pedersen fængsels-computer er blevet gennemgået med en tættekam af Bagmandspolitiet. Læs mere


Prisen på varebiler i bund netop nu

Prisen på varebiler i bund netop nu

09:19 |  EVB.DK Bilforhandlerne vånder sig over det manglende salg af varebiler, så det er nu du kan anskaffe dig en ny varebil til en meget fornuftig pris. Læs mere


Jolie i gammeldags thriller

Film: Jolie i gammeldags thriller

3 af 6 stjerner

23:30 |  Der er hæsblæsende tempo, gode stunts og ikke mindst en troværdig Angelina Jolie i action-thrilleren »Salt«. Læs mere

Boeing 747 bliver til luksusvilla


Kravlede 58 etager op uden sikkerheds line


Se Pia Kjærsgaard slås med slanger

På business lige nu 

Seneste fra Sporten