De unge gider ikke høre litteraturoplæsninger i radioen. Så litteraturoplæsninger skal væk fra radiofladen. Væk med litteratur, klassisk dannelse og evangelium. I ungdommens navn.

Af Katrine Winkel Holm, indland@berlingske.dk
Torsdag den 25. oktober 2007, 03:30

»Frihed! Hvilke forbrydelser bliver der ikke begået i dit navn!«

Sådan lød de berømte ord fra en af Den Franske Revolutions markante skikkelser, Madame Roland, da hun stod ved guillotinen med udsigt til »Frihedens gudinde«, i hvis navn hovederne rullede. Pludselig forstod hun, den store elsker af frihed, hvor meget ondskab, der sker i frihedens navn.

Jeg har det lidt med ordet »ungdom«, som Madame Roland havde det med frihed. Ikke et ondt ord om ungdom. Men hvor bliver der dog begået mange dumheder i ungdommens navn. Skal der sættes gang i noget kulturnedbrydning, sker det altid af hensyn til »de unge«. De unge vil ikke have det. Ergo skal det væk. Det er argumentationen raden rundt lige fra gymnasiet til folkekirken og i medierne.

Skal de unge have lyst til at komme i kirke, er det alt for kedeligt med oplæsningerne fra Ny Testamente. Så ud med helligteksterne og ind med Halfdan Rasmussen og pixifortællinger. For vi skal have fat i de unge, siger de friske præster, der tilsyneladende er villige til at lave badutspring op og ned ad kirkegulvet i fuldt ornat. Hvis det er det, de unge vil have.



DE UNGE GYMNASIEELEVER vil ikke have slidkrævende fag som tysk og latin. Og så skal de heller ikke have det. Sådan tænker vores undervisningsminister, der har indført taxametersystemet i gymnasiet og dermed givet 1.g’ernes famlende valg en fatal betydning: Vælger de unge ikke de fag, gymnasiet tilbyder, får gymnasiet ingen penge. Vil en gymnasielærer beholde sit arbejde, skal han derfor give de unge det, de har lyst til. Ikke det, de har brug for.

Derfor kan alle i dag komme på latinskole. Men stort set ingen kan lære latin i latinskolen. Latin er nemlig et fag, der sælger sig selv lige så dårligt som tysk og fysik. Det kræver flid og slid at lære det. Flertallet af de unge vil helst springe over, hvor gærdet er lavest, det har unge alle dage villet, så de vælger det fra.

Og minoriteten, der gerne vil latinen, er for fåtallig til, at der er penge i at please den. På den måde er man i ungdommens navn ved at få bugt med al klassisk dannelse her i landet.



DE UNGE GIDER IKKE høre litteraturoplæsninger i radioen. De zapper væk, og lyttertallet bliver derefter. Så litteraturoplæsninger skal væk fra radiofladen. Og det er de så kommet. Væk med litteratur, klassisk dannelse og evangelium. I ungdommens navn.

Ungdom, hvilke dumheder bliver der ikke begået i dit navn!

Det værste er, at det er ungdommen, der kommer til at betale prisen for den kulturnedbrydning, der finder sted. En dag når de er blevet voksne, vil de mærke savnet af noget solidt og næringsholdigt, som de kan støtte sig til.

Men de voksne har ikke gidet give dem kendskabet til det. Derfor må de selv hige og søge, når den tid kommer.

Hvor må de unge engang komme til at nære dyb foragt for de voksne, der fedtede så meget for dem, at de endte med at svigte dem.

Etik & eksistens skrives på skift af:

Katrine Winkel Holm, teolog, Elisabeth Dons Christensen, biskop, Anne Skare Nielsen, cand.scient.pol. og biolog, samt Morten Albæk, cand.mag. og forfatter.