Danmark bør holde sig fra at forbyde køb af sex. Det mener en gruppe prostituerede, der nu ganske opsigtsvækkende danner deres egen forening: SIO – Sexarbejdernes Interesseorganisation. Berlingske var med som referent til den stiftende generalforsamling.

Af Bjarne Steensbeck, bjst@berlingske.dk
Onsdag den 5. marts 2008, 21:01

Pia er ved at løbe lidt sur i gennemgangen af vedtægterne. Det er jeg også.

Hva’ så Pia? Alt vel?

»Ja, jeg skal til Horsens på søndag. Det bliver rart med lidt luftforandring.«

Nå, man skulle ellers tro, at der var kunder nok i København?

»Det er der også, jeg har nemlig en behåret mis!«

Nå…Javel…Ja…Ja,ja…

»Det er en uddøende race,« siger Pia med alvorlig mine, som var vi i gang med at gennemgå de forskellige hvalarter.

Klokken er halv ni fredag aften, og der er X Factor i fjernsynet. Men i Ballerup holder syv prostituerede stiftende generalforsamling. De er trætte af at høre politikerne tale om, at køb af sex bør forbydes. For disse kvinder er livet som prostitueret bedre end så meget andet arbejde, og de frygter at blive dæmoniseret yderligere, hvis Danmark slutter sig til Sverige og kriminaliserer sexkunder.

Herhjemme har særlig Socialdemokraternes Mette Frederiksen ført debatten siden 2002. Hun tog hele sendefladen, da hun i august for små seks år siden krævede et forbud mod købesex. Siden dengang er flere og flere begyndt at bakke op omkring den ledende socialdemokrat. SF kræver forbud. Enhedslisten gør det samme. De borgerlige partier har indtil videre afvist det.

Men Mette Frederiksens forslag har fået feminister rundt om til at føre intensiv kampagne. Således Dansk Kvindesamfund, som i øjeblikket får mænd – Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden, LO-formand Harald Børsting og musiker Simon Kvamm – til at skrive under på, at de aldrig kunne drømme om at gå på bordel.

Denne aften i Ballerup er afsat til at gå i den modsatte retning. De frygter kvindernes kampdag på lørdag, hvor Dansk Kvindesamfunds forslag om forbud skal kulminere. Disse kvinder fortæller, at de er tilfredse med deres liv i branchen og trætte af, at alle bliver betragtet som ofre. Narkoramte. Eller forfulgte af voldelige mænd. De skal hjælpes, lyder budskabet, men disse gruppers problemer skygger for en anden sandhed: Den tilfredse prostituerede findes.

Startede som en sexleg
I alt syv prostituerede er samlet: Først er der Pia. Hun er 50 år og har fire børn og to børnebørn.

Så er der Solstrålen; slank med langt gyldent hår – kan formentlig få enhver mand til at glemme alt om vedtægter.

Og så er der Sus. Hun arbejdede indtil for små tre år siden som sygeplejerske, da hun sammen med ægtemanden begyndte på en sexleg, hvor hun skulle være prostitueret. Bare som sexleg. Bare en enkelt aften. Men i dag er der så meget gang i den, at hun er på fuldtid og har sagt farvel til hospitalet.

Skråt over for hende sidder Zanne. Hun holder foredrag om at være prostitueret på blandt andet Politiskolen.

Og så er der Nina, 22 år, elevrådsformand på sin skole og med en drøm om at blive revisor.

For bordenden sidder kvinden, der kalder sig Feministen. Hun er til SM.

Maj Christensen er tidligere sexarbejder og har i årevis arbejdet for rettigheder til sexarbejdere. Hun har kontakt til de steder i udlandet, hvor man ligeledes har stiftet organisationer for glade prostituerede for at få nedbrudt fordomme.

Derudover er der en psykolog, en jurist og en sexolog, som de syv kvinder har inviteret med som fødselshjælpere. Og så altså Berlingske Tidende, som en slags referent til den stiftende generalforsamling.

Så hellere lagnet …
Zanne begyndte som prostitueret for seks år siden efter en skilsmisse. Hun havde med egne ord et overforbrug af unge mænd.

»Ja, så søgte jeg job som telefondame, men det fik mig hurtigt overbevist om, at jeg skulle på lagnet.«

For Pia var sagen, at hendes mand ikke ville dyrke oralsex. Derfor begyndte hun at kigge i Ekstra Bladets annoncer og fandt der en kvinde, som gerne ville.

»Det var skønt. En tunge er en tunge,« siger Pia, mens resten af kvinderne rundt om bordet er ved at få røgen fra cigaretterne i den gale hals af latter. Kun Nina ryger ikke.

De to kvinder indledte et parløb, hvor de sammen solgte sex til mænd. Pia mistede sin mand på den konto, men er ikke i tvivl om rigtigheden af sit valg:

»Jeg bliver ved, til jeg er firs,« siger hun og mødes igen af latterbrøl.

Psykologen er ordstyrer og forsøger at ridse pigernes situation op. Kvinderne er med hendes ord blevet stigmatiseret. Et entydigt billede af en ulykkelig skæbne er blevet skabt, og forestillinger om voldtægt, ulykkelig barndom eller voldelige bagmænd følger efter. Det er bare ikke hele sandheden, mener hun og beskylder visse feminister for at tegne et forvrænget billede. Og det er disse feminister, der sidder på debatten herhjemme. Selv når Sus eller Maj Christensen er dukket op til konferencer om prostitution, bliver de overhørt, endda af de samme mennesker, som ellers påstår at ville hjælpe dem.

»Så spørger folk alle eksperterne i panelet. Ingen spørger pigerne,« siger hun og kigger over på Sus, der blandt andet skriver »En luders dagbog« på internettet og har forsøgt at åbne munden på konferencer. Uden at blive hørt.

Psykologen slutter med et kort kig tilbage i historien, hvor prostituerede tidligere var en naturlig ting. Som i oldtiden. I dag er der kommet en overdreven fokus på romantik i angst for, at kernefamilien eller idéen om det romantiske parforhold skal få dødsstødet. Og i et forsvar fra feministernes side, så bliver intimiteten og seksualiteten naturligt forbundne.

Nede ved den anden bordende er Nina gået i gang med at diskutere forskellige slags kondomer. Hun er især glad for de sorte med den særlige dut.

»Det er da bedre end at sidde ved kassen i supermarkedet,« siger Pia, mens resten af bordet nikker.

Kan lide kontrollen
Zanne har rejst sig fra forhandlingsbordet og står ovre i et hjørne. Træt. Klokken har passeret midnat.

Men altså, hvor lykkeligt er det lige at have sex med en fyr på 120 kilo og lidt for meget sved under armene?

»Du kan også kigge på hans øjne. Måske har han søde øjne!«

Zanne siger også nej, fortæller hun, men som regel er mændene nemme, når de dukker op. Måske fordi de er på udebane. Lidt nervøse. På den måde er det modsat af, hvad man tror: Kvinden har magten.

»Og det kan jeg lide. Jeg kan lide kontrollen.«

Halv to om natten er vedtægterne løbet igennem og underskrevet. To flasker champagne – Crément de Bourgogne Prestige – springer og chips kommer på bordet. Champagnesprøjt lander oven i vedtægterne, mens kvinderne løber rundt efter servietter.

»Hjælp, det er originalen,« lyder det fra juristen, mens én af kvinderne tager det mere roligt:

»Så, så. Det er ikke vådservietter, vi mangler i denne branche. Og at det bliver lidt vådt er aldrig dårligt,« lyder det fra Zanne. Hun har stort set været single siden 2000. Jaloux mænd har ikke kunnet acceptere hendes arbejde. Heller ikke datteren fik besked, men opdagede det selv, da hun inde på computeren læste en beskrivelse af sin mor.

»Ingen børn har godt af at vide, at deres mor er luder på grund af alle de fordomme, de vil blive mødt med fra omgivelserne,« siger Zanne og ser alvorlig ud. Et mindre opgør endte med, at datteren hjalp med at forberede de foredrag, som Zanne er begyndt at holde, og datteren har blandt andet sagt:

»Mor, du har ikke ændret dig.«

Klokken er to om natten i Ballerup. En ny og usædvanlig forening er født: SIO. Denne aften tilslutter syv kvinder sig. Og i dag åbner så deres hjemmeside www.sexarbejde.dk, ligesom de holder deres første pressemøde på Museum Erotica kl. 13.30 og den præstation kan blive afgørende for, om danske politikere ender med at bevæge sig i samme retning som Sverige, hvor det allerede er forbudt at købe sex – eller Norge, som er langt fremme i overvejelserne om et forbud