»Der vil i dansk bandehistorie være et før og efter drabet på Nedim Yasar«

Drabet på den tidligere bandeleder Nedim Yasar vil sætte spor.

»Der vil i dansk bandehistorie være et før og efter drabet på Nedim Yasar.« Det siger sociolog og forfatter Aydin Soei, der tidligere på året udgav bogen »Omar – og de andre« om bandemiljøet i København:

»Det er første gang, at vi ser en debattør, som udtaler sig om bandernes rekrutteringsgrundlag og metoder, blive koldblodigt likvideret.«

Sociologen, som har fulgt det danske bandemiljø gennem de seneste ti år, uddyber, at et bandemedlemskab indebærer en uudtalt forventning om, at man ikke fortæller om sin tid i det kriminelle miljø.

»Forlader man broderskabet, holder man mund. Det er en del af bandernes eksistensgrundlag, som er på spil, for hvis folk taler, kan man pludseligt bevise, at banden ikke bare er en hyggelig forening – det er kriminelle organisationer, der fungerer ved vold. Lige nu, hvor det trækker op til en retssag mod Loyal To Familia, ved de andre i miljøet, at de potentielt kan ryge næste gang, såfremt det lykkes at forbyde LTF,« siger Aydin Soei og konstaterer:

»Det er der, en mand som Nedim Yasar bliver en trussel – fordi han lægger det helt åbent frem.«

Truslen Nedim Yasar

Nedim Yasar blev 31 år. Mandag aften blev han likvideret med to skud gennem bilruden efter en reception for hans nye bog, »Rødder – en gangsters udvej«.

Bogen omhandler Nedim Yasars færden ind i den kriminelle undergrund, hvor storstilet hashsalg, røveri, afpresning og vold var en del af den hverdag, som kulminerede med et præsidentmærke som leder af Bandidos-støttegruppen Los Guerreros.

Netop Nedim Yasars tidligere kriminelle status, kan ifølge Aydin Soei have gjort ham særligt udsat.

»Nedim Yasar har ikke bare været et menigt medlem, der var i miljøet i seks måneder, før han brød ud. Han var bandeleder i en støttegruppe til Bandidos, som er en af landets største, bedst organiserede og mest forråede bander,« siger sociologen og uddyber, at man ikke skal glemme, at Bandidos har afdelinger mange steder i verden.

»Sammen med Hells Angels er de kriminalitetens svar på et globalt franchise som 7eleven eller McDonald's. Så det er meget alvorligt, når et tidligere medlem stiller sig frem og fortæller om dette, som Nedim Yasar gør her.«

Det skulle samtidig betyde, at man ikke kan undslå Yasars »vidnesbyrd« fra bandemiljøet med undskyldninger om, at han ikke vidste, hvad der var den udbredte konsensus ved bandens organisatoriske tinde.

Nedim Yasar var bandeleder med direkte kontakt til en af landets ældste bander.

»Potentielt set kan Nedim Yasars bog blive anvendt i forbindelse med en retssag i Tyskland, såfremt man vil forsøge at forbyde Bandidos der,« siger Aydin Soei:

»Når det var Nedim Yasar, som sagde det, så havde det større vægt, men det betød også, at han var mere udsat, fordi han blev anset for at være stikker.«

»Han har aldrig sendt nogen i fængsel«

Med en fortid som bandeleder fortalte Nedim Yasar som vært på Radio 24syv-programmet »Politiradio« om bandemiljøet, dets kodeks og kriminalitet. Derudover kommenterede han bandemiljøet og de væbnede konflikter i landets aviser.

Ifølge journalist Marie Louise Toksvig, der er vært på »Politiradio« og skrev bogen sammen med Nedim Yasar, var den tidligere bandeleder klar over, at denne plads i offentligheden ikke fik alle til at se på ham med milde øjne.

»Han vidste, at han pissede folk af, og at nogle mente, at han snakkede for meget og førte sig frem. Det er helt klassisk for bandemiljøet at nedgøre en mand, der har forladt det, ved at kalde ham stikker og forræder,« siger Marie Louise Toksvig.

Nedim Yasar stak dog aldrig nogen, og ifølge Marie Louise Toksvig var dette en central pointe i bogen.

»Det var vigtigt for ham (Yasar, red.) – som man også kan læse i bogen – at han aldrig fortalte om nogen, hverken til politiet eller andre. Han afslørede ikke nogen, og han stak ikke nogen for nu at bruge hans eget ord,« siger hun.

Toksvig understreger, at det endnu er uklart, hvad der ligger bag skudepisoden på Hejrevej i Københavns nordvestkvarter. Hun påpeger, at skudepisoden kan handle om »gammelt nag«, »nyt nag« eller noget, som Nedim Yasar har sagt.

Også Dan Bjerregaard, der ligeledes er tidligere medvært på »Politiradio« og ven til Nedim Yasar, peger på, at det endnu ikke er klarlagt, hvorfor Nedim Yasar blev dræbt.

»Men det er klart, at det er nærliggende at formode, at dette trækker tråde til Nedims optræden i offentligheden. Hvis dette viser sig at være rigtigt, gør det om muligt handlingen endnu mere afstumpet og kynisk,« siger Dan Bjerregaard, der har en fortid som betjent i bandeenheden i Københavns Politi, og i dag er kriminalreporter på Ekstra Bladet. Han var selv til bogreceptionen, men var taget af sted, før drabet fandt sted.

Flere personer og grupper i bandemiljøet så ikke med milde øjne på, at Nedim Yasar talte højt om livet som bandekriminel i Danmark, siger Dan Bjerregaard.

»Han forbrød sig mod en helt grundlæggende regel i det her misforståede moralkodeks, der er i bandemiljøet: At man taler ikke om det,« siger Dan Bjerregaard, der beskriver et miljø præget af jantelov og hierarkier:

»Det har været en torn i øjet på mange af dem. Det ved jeg fra Nedim og andre, jeg har talt med. De mener, at han har udtalt sig om noget, som han ifølge nogle ikke er berettiget til.«

Ifølge Dan Bjerregaard var Nedim Yasar farlig for bandemiljøet, fordi han forsøgte at standse rekrutteringen og åbent sagde, at et lovforslag fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K) ville ramme banderne hårdt.

»Alt det, der var godt ved Nedim, var også en trussel mod dem, der er i dette miljø, og som har en agenda om at blive der og fastholde en position i miljøet,« siger han.

Pædagogstuderende

Nedim Yasar var ved at opbygge et nyt liv, da det blev taget fra ham. Han havde en søn, han studerede, var radiovært og håbede angiveligt på at blive exit-koordinator.

Samtidig var han bindeled mellem nutid og fortid, når det gjaldt analyser af det danske bandemiljø, som han udtalte sig om i aviser, TV og radio. Ifølge bandeekspert Aydin Soei var dette en potentielt farlig kombination.

»Det havde ikke været et problem, hvis bare han havde holdt oplæg for nogle skoleklasser. Det er fordi, han har udtalt sig i nogle etablerede medier. Der bryder han med mange banders grundværdi: Man taler ikke med pressen,« siger han.

Aydin Soei forklarer, at bander forsøger at promovere sig som særegne og med unikke værdisæt. Derfor har det stor betydning, når en tidligere bandeleder offentligt udlægger, at loyaliteten i bandemiljøet er overfladisk, eller at kun meget få i bandemiljøet tjener store pengebeløb på kriminalitet.

»Bandemiljøet kan se gennem fingre med, at han studerer til pædagog, får en uddannelse og skaber sig et godt liv. Men vover man at stille sig åbenlyst frem, krydser man en fin linje.«