Når en dansker sender en email til et andet land, bliver den ofte sendt via USA. I USA kan myndighederne læse den, selvom den er sendt fra Danmark, hvor det er ulovligt at overvåge epost uden dommerkendelse. Dermed er danskeres private kommunikation havnet i et juridisk tomrum, advarer organisation.

Af Jens Ejsing, ejs@berlingske.dk
Fredag den 23. maj 2008, 20:34

Danskere får deres telefonsamtaler og deres emails overvåget af myndighederne i USA, hvis de ringer eller sender elektronisk post til udlandet.

Emails fra Danmark og Europa til f.eks. Asien bliver ofte sendt via teleknudepunkter i USA, hvor National Security Agency (NSA) har adgang til at undersøge og overvåge dem i forbindelse med terrorbekæmpelse.

Men danskere bliver ikke oplyst om, at de risikerer at få deres emails til udlandet overvåget af USA. Dermed sender de deres emails ud i et juridisk og uklart tomrum.

Det er nemlig ikke lovligt for myndighederne i Danmark at overvåge telekommunikation uden dommerkendelser, men når de danske emails når til USA, gælder amerikanske regler. Derfor kan NSA rutinemæssigt søge løs i danske emails, mens NSA omvendt ikke uden videre kan overvåge epost fra amerikanske statsborgere.

Langt de fleste danskere og andre europæere er formentlig ikke klar over den amerikanske praksis, og den europæiske telebranche taler heller ikke højt om den.

Opråb til europæerne
Men nu forsøger den amerikanske borgerretsorganisation ACLU at råbe europæerne op. I et brev til en arbejdsgruppe nedsat af datatilsynene i EU, Artikel 29-gruppen, skriver ACLU, at den amerikanske praksis strider mod den europæiske menneskerettighedskonventions artikel otte om, at personlig korrespondance tilhører privatlivets fred.

Derfor er tele- og internetudbydere ifølge ACLU »formentlig på kant med reglerne«, hvis de sender bl.a. dansk epost ud i verden via amerikanske teleknudepunkter.

»Denne aktivitet sikrer ikke juridisk beskyttelse af ikke-amerikanske statsborgere. Derfor er europæeres kommunikation meget sårbar over for misbrug,« skriver direktør Barry Steinhardt fra ACLU:

»Denne situation krænker klart de juridiske krav i Europa om retfærdig og lovlig behandling af personlige oplysninger.«

Danmarks repræsentant i arbejdsgruppen, Datatilsynets direktør Janni Christoffersen, oplyser, at arbejdsgruppen skal diskutere henvendelse fra ACLU på et senere møde. Hun ser den »som endnu et eksempel på international kommunikation, hvor det handler om at skabe ordentlige rammer og regelsæt og i hvert fald sikre, at der er åbenhed omkring det«.

»Det er helt relevant at diskutere, om det her er noget, borgerne skal informeres om,« tilføjer hun.

EU-politiker ønsker USA-aftale
Venstres gruppeformand i Europa-Parlamentet, Karin Riis-Jørgensen, er enig. Hun foretrækker dog, at EU indgår aftaler med amerikanerne om overvågningen. Men sker det ikke, bør teleselskaberne efter hendes mening »informere borgerne om, at der er den her risiko«.

Direktør i Telekommunikations­industrien Ib Tolstrup siger, at »man er ganske bevidst« om den amerikanske praksis i telebranchen herhjemme. Men han tilføjer, at det »ikke er noget, man annoncerer med«.

Men bør telebranchen ikke oplyse danske kunder om, at der er risiko for, at de kan blive overvåget af USA, hvis de sender mails til udlandet?

»Nej, vi vil ikke advare mod en mulig risiko. Det er jo ikke sikkert, at en email bliver sendt via USA, hvis den skal til udlandet,« siger han og henviser til, at »ingen kender omfanget af emails, der ryger gennem USA«:

»Det er meget svært for os at gardere os imod, hvad der sker uden for Danmarks grænser. Men herhjemme gælder reglerne om meddelelseshemmelighed, og dem tager vi meget alvorligt. De betyder, at vi ikke må overvåge kommunikation.«

Ifølge Ib Tolstrup er det formentlig kun de amerikanske myndigheder, der kender omfanget af emails og telefonopkald, der bliver sendt via teleknudepunkter i USA. »Det er«, som han siger, »ikke noget, vi får at vide«.

ACLU vurderer dog, at »det meste af internettrafikken mellem Europa og Asien går gennem USA«, mens »internet-transaktioner og emails mellem europæere i stigende grad bliver sendt gennem servere i USA«. Desuden vurderer amerikanske eksperter, at næsten al internettrafik mellem Sydamerika og resten af verden passerer gennem teleknudepunkter i USA.

ACLU opfordrer i brevet til kommissionen til, at europæiske regeringer begynder at samarbejde med Bush-administrationen for at sikre, at »overvågningen bliver gennemskuelig og godkendt«.

I Danmark er tele- og internetudbydere ifølge den såkaldte logningsbekendtgørelse fra sidste år forpligtede til at registrere og gemme deres kunders bevægelser på nettet. Bekendtgørelsen er en del af regeringens terrorpakker og skal sikre, at politi og efterretningstjeneste får adgang til al dansk trafik på internettet.

Men der bliver kun registreret, ikke overvåget. Altså er det kun trafikken på nettet, der bliver gemt, ikke indholdet af trafikken.