Datatilsynet stillede en række spørgsmål til Facebook, og nu har de fået svar. Men det er brugerne selv, der skaber problemerne på den populære tjeneste, mener ekspert i it-jura.

Af Birgit Straarup, bsn@berlingske.dk
Tirsdag den 7. juli 2009, 23:49

Datatilsynet offentliggjorde i går et svarbrev fra Facebook, hvor den sociale netværkstjeneste svarer på nogle af de spørgsmål, som danskerne har haft om deres personlige oplysninger.

Men umiddelbart er der intet overraskende i Facebooks svar til Datatilsynet om bl.a. problemer med at få slettet profiler og andres adgang til personlige oplysninger, siger advokat med speciale i it-jura Martin von Haller Grønbæk, der har gennemgået svaret fra Facebook for Berlingske.dk.

- Svaret afviger ikke meget fra det, man i forvejen kan læse på facebook.dk om beskyttelse af personlige oplysninger. Der er heller ikke noget af det, de skriver, som hverken overrasker mig eller skræmmer mig, og de lover jo i brevet at opføre sig ordentligt, siger Martin von Haller Grønbæk.

Omkring to millioner danskere har oprettet en profil på det sociale netværk, hvor de deler oplevelser og billeder med andre. Og det er ifølge Martin von Haller Grønbæk skræmmende, at der ligger så mange personlige oplysninger samlet ét sted. Og også kontrolleres ét sted fra:

- Men Facebook er efter min opfattelse et lovligt univers med nogle regler, som du skriver under på, før du kommer ind. Og der er ikke noget med ”three strikes and you are out”. Det er ud ad vagten omgående, hvis du ikke opfører dig ordentligt. Når alt kontrolleres af kun en virksomhed, er der også kun én, som f.eks. myndigheder kan henvende sig til, hvis de er utilfredse. Det findes ikke på nettet generelt, siger Martin von Haller Grønbæk, der selv besøgte Facebook i Californien for en måned siden.

Brugerne har ansvaret
Hele spørgsmålet om tredjepersoners adgang til personlige oplysninger, mener han ikke kun handler om Facebook, men i høj grad om brugerne selv. Og Martin von Haller Grønbæk opfordrer folk til at være mere forsigtige med, hvad de offentliggør. Især om andre:

- Hvis du f.eks. lægger et billede ud på Facebook eller andre sociale tjenester af personer, som kan genkendes, skal de rent juridisk give dig lov først. Det er en rigtig god ting, at vi bliver mere åbne og deler flere ting om os selv. Men du skal tænke dig godt om, før du lægger noget ud om andre, siger Martin von Haller Grønbæk.

Dermed befinder mange danske Facebook-bruger sig i en juridisk gråzone, når de lægger billeder fra den seneste firmafest på nettet. For hvornår har andre givet lov til, at deres ansigter bliver offentliggjort i en videre kreds? Det må brugerne selv holde styr på.

Et lukket univers
Hvor Martin von Haller Grønbæk ikke mener, at der er så mange problemer med Facebook her og nu, finder han det mere problematisk, hvad Facebook eventuelt kan tænke sig at gøre i fremtiden.

F.eks. om man kan bruge brugernes personlige oplysninger til at vise eller sende reklamer skræddersyet til brugerens interesser.

- Facebook selv lover at opføre sig ordentligt, men hvad hvis oplysningerne bliver solgt, eller hvis der er nogen, som bryder ind og stjæler alle de personlige oplysninger, som ligger på Facebook. Den risiko kan ingen henvendelse fra Datatilsynet fjerne, siger Martin von Haller Grønbæk til Berlingske.dk.

Han forudser, at Facebook med tiden vil blive endnu mere søgbar for en bredere offentlighed.

- Facebook forsøger at opbygge et parallelt internet, som de selv kontrollerer. Google kan jo f.eks. ikke finde noget på Facebook, men jeg er sikker på at Facebook selv kommer med en søgefunktion på et tidspunkt.