Danskerne stammer ifølge nye gentiske undersøgelser formentlig fra agerbrugere, der fandt vej til landet for cirka 6.000 år siden i bondestenalderen. Dermed stammer vi ikke fra jægerne.

Af Jens Ejsing, ejs@berlingske.dk
Lørdag den 3. oktober 2009, 18:34

Direktøren i Nordsjælland og bondemanden på Sydfyn kan sammen med stuepigen i Norge, langturschaufføren i Sverige og alle andre gode mænd og kvinder i Skandinavien prale af, at de stammer fra de samme forfædre.

Det vurderer professor Eske Willerslev fra Københavns Universitet på baggrund af ny undersøgelse af skandinavers genetiske fortid, han har foretaget i samarbejde med forskere fra Sverige samt Københavns Universitet og Aarhus Universitet.

Undersøgelsen har ifølge Eske Willerslev stor betydning for arkæologisk og historisk forskning, fordi den giver svaret på et par af de helt store spørgsmål om den tidlige indvandring af mennesker i stenalderen til det, der i dag er Danmark og resten af Skandinavien.

Moderne skandinavere er ikke påviser undersøgelsen genetisk beslægtede med de jægere og samlere, der fra det centrale Europa fandt vej til Skandinavien for cirka 14.000 år siden, efter at den sidste istid sluttede.

Fortrængt til Østeuropa
Dermed kan nutidens skandinaver ifølge Eske Willerslev formentlig kun stamme fra de agerbrugere, der senere i stenalderen, for omkring 6.000 år siden, ankom til det nordlige Europa.

»Vores undersøgelse påviser det ikke direkte, men vi er i gang med en ny undersøgelse, og den tyder foreløbig på, at det forholder sig sådan,« siger han:

»Det betyder rigtig meget. Der er stor debat i europæisk arkæologi om, hvorvidt overgangen fra jægere og samlere-samfund til agerbrugssamfund i Skandinavien var en kulturel begivenhed, eller om der i stedet var tale om en egentlig populationsudskiftning.«

Med en kulturel begivenhed mener Eske Willerslev, at jægerne og samlerne overtog agerbrugernes måder at leve på, og dermed selv blev til stenalderbønder. Med en populationsudskiftning mener han, at jægerne og samlerne blev udkonkurreret, da agerbrugerne fandt vej til Skandinavien.

»Hvis vi ikke er beslægtede med jægerne og samlerne, men med agerbrugerne, ja så tyder det på en udskiftning. Var der tale om en gradvis overgang, hvor de to grupper blev integreret med hinanden, burde der være spor af jægerne og samlerne i nutidens skandinaver, og det er der ikke,« forklarer Eske Willerslev.

I stedet påviser den nye undersøgelse, at der fortsat er spor af jægernes og samlernes gener i nutidens baltere og østeuropæere. Det kan ifølge Eske Willerslev betyde, at jægerne og samlerne i stenalderen blev fortrængt fra Skandinavien til Østeuropa, hvor de måske mødte andre befolkninger og endte med selv at blive bønder.

Genetiker Helena Malmström fra Uppsala Universitet i Sverige forklarer, at det har taget tre år at fremskaffe brugbar DNA fra stenalderskeletter til de genetiske undersøgelser.

»Det meget kompliceret at arbejde med DNA fra så gamle menneskerester og fremskaffe data, der er til at stole på,« siger hun.

Den nye undersøgelse er offentliggjort i tidsskriftet Current Biology.