Børn får det dårligt af de voldsomme billeder og informationer, de dagligt bliver konfronteret med. Utrygheden kommer til udtryk ved mave- eller hovedpine, og stadig flere bliver indlagt.

Af Mikkel Sander Rydzy
Søndag den 31. januar 2010, 22:50

Jordskælvsofre i Haiti eller meldinger om nye skyderier i Afghanistan. Mange danske børn går rundt med hovedpine eller ondt i maven til hverdag, fordi de bekymrer sig. Og det er ikke mindst billeder og informationer fra TV, radio og internet, der i et stort omfang gør danske børn utrygge. Det mener flere fagfolk inden for området.

LÆS OGSÅ: Tema om utryghed i Danmark

»Børn bliver bombarderet med informationer, som de skal forholde sig til. Hvis de ikke formår det, skaber det utryghed,« siger Bente Boserup, rådgivningschef i Børns Vilkår.

Ofte giver utrygheden sig udslag i fysiske symptomer som mavepine eller ondt i hovedet, lyder det fra flere børnelæger. Undersøgelser viser da også, at netop disse symptomer forekommer hos mange danske børn.

De seneste tal fra Børnerådets Børne­panel­undersøgelse, hvor 1.156 7. klasse-elever er blevet spurgt, viser, at hvert tiende barn har ondt i maven eller hovedet mindst et par gange om ugen.

Samme billede oplever skolesundhedsplejerskerne rundt omkring på landets folkeskoler.

»Der er typisk to-tre elever i hver klasse, som har det rigtig skidt, og som ofte opsøger sundhedsplejersken,« siger Susanne Hede, der er formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker

Børnene kommer ofte og klager over fysiske smerter, men i virkeligheden er det et andet sted, problemet ligger.

»Hvis ikke munden kan få det sagt, må kroppen sige det. Så der er simpelthen tale om, at kroppen reagerer, fordi psyken har fået nok,« siger Bodil Moltesen, der er overlæge på børneafdelingen på Glostrup Hospital.

Flere bliver indlagt

Netop på landets hospitaler kommer børn ofte ind med de såkaldt psykosomatiske symptomer - også kendt som stresssymptomer. Børnene har længe klaget over fysiske smerter, og forældrene bliver bekymret for, om det kan være en alvorlig fysisk sygdom og aftaler i samråd med en læge at få barnet indlagt.

Barnet gennemgår en lang række undersøgelser, og når det så viser sig, at der intet er galt rent fysisk, begynder en tværfaglig behandling. De indlagte børn kommer oftest ind med hoved- eller mave­pine og søvnproblemer. Nogle kan ikke engang gå, og de sidder i kørestol, indtil det bliver slået fast, at der rent fysisk intet er galt med dem. Problemet er i stedet, at de går og bekymrer sig om enten store ting som klimaproblemer eller jordskælv eller mere nære ting som, at deres forældre skændes eller deres venner ikke vil lege med dem.

På børneafdelingen i Glostrup bliver to-tre børn i alderen fra fem år og opefter hver uge indlagt med psykosomatiske symptomer. Antallet er her steget over de seneste år, og det samme oplever man i Hillerød.

»Vi ser I stigende omfang børn, som på den ene eller anden måde reagerer på stress. De reagerer på manglende balance mellem deres liv og det, de kan magte,« siger Kirsten Holm, der er overlæge på børneafdelingen på Hillerød Hospital.

Forældre må hjælpe

Sundhedsstyrelsen planlægger fra i år en række initiativer, der skal sætte fokus på børns mentale trivsel, og det bliver hilst velkommen i fagkredse.

»Her er et område, hvor vi har noget at arbejde på. Det er fuldstændig relevant at kigge på,« siger Susanne Hede.

Andre minder imidlertid om, at der også er brug for en indsats fra forældrenes side i form af, at forældrene giver sig mere tid til at lytte til deres børn, så de mange informationer ikke gør dem utrygge.

»Forældre bliver nødt til at give sig tid til at lytte til børnene og tale med dem om de ting, de ser og oplever,« siger børnepsykolog Per Schultz Jørgensen.