Mød den nye litteratur

»Det landskab som vi siger højt«. Ovenstående er et citat af digteren Morten Chemnitz. Mød ham og flere nye talenter i antologi fra Forfatterskolen og fra forlaget Kronstork.

I bl.a. »Antologi 2010« skriver de yngre kvinder om krop, køn og seksualitet på en næsten aggressiv måde. Fold sammen
Læs mere

Det er altid både spændende og udfordrende at læse årets afgangsantologi fra Forfatterskolen (F). Spændende fordi det er nye skrivelystne skribenter, som man kan forvente sig alt muligt af, og som bryder med forudsigeligheden. Udfordrende, grænsende til det frustrerende, fordi man kan mærke sin egen alder og træghed.

Man bliver opmærksom på, at der sker en hel masse nyt i litteraturen, som man ikke er en del af og derfor har sværere ved at falde ind i. Omtrent samtidig med Forfatterskolens antologi udkom »Antologi 2010« (A) på det nystartede forlag Kronstork med bidrag fra 14 yngre forfattere, heraf én genganger fra Forfatterskolens antologi (Olga Ravn) og derudover mange tidligere og nuværende elever.

Efter læsning af begge samlinger er det påfaldende, at de yngre kvinder skriver om krop, køn og seksualitet på en voldsom og næsten aggressiv måde. Det er ikke en dyb erotisk væren, som de kvindelige 80er-lyrikere skrev frem, men et hårdt og selvprøvende spil, mere udfarende men også foruroligende udleverende.

Theresa Salomonsen (F) skriver stærke ekspressive billeder frem, der fører tankerne til en digter som Gottfried Benn, mens Asta Olivia Nordenhof (A) knalder sine ordkaskader i hovedet på læseren, hudløst og intenst. Olga Ravn (FA) skriver om pigesind, og ja, det er en reference til Tove Ditlevsen, men vi er helt under huden og grammatikken her. Det stammer rødt, sart, farligt og inciterende rytmisk, men også lidt svært at komme ind i.

Der er også energi hos Ditte-Isabel Michelsen (F), der skriver et besynderligt kropsligt landskab frem, mens Stine Pilgaard (F) er mere ovre i den underholdende afdeling med en tekst, der handler om forholdet mellem en neurotisk kvinde og hendes (måske også neurotiske) læge.

Filosofiske mænd

Et andet genkommende træk er overstregningen, at slå sig for munden, tale tydeligt mellem linjerne, eller at vise processen - en teknik som både Sigurd Buch Kristensen (A) og Amalie Smith (A) benytter, mens Rasmus Halling Nielsen (A) bruger cut up og decideret sorte felter.

Hvor kvinderne er offensive, er de yngre mænd stilfærdige, filosofiske og meditative/musikalsk orienterede. Det gælder f.eks. Morten Chemnitz (FA) og Simon Bjørkman (F), mens Jonas Rolsted (F) afsøger kunsthistoriens billeder. Både Rasmus Graff (A) og Peter-Clement Woetmann (A) arbejder med de små bevægelser i skriften som i kroppen.

»Antologi 2010« er sine steder mere uegal, og man undrer sig over Martin Snoer Rasschous indlæg, som angiveligt er direkte tale fra en kvinde i et flygtningecenter, men mangler en ramme med overvejelser omkring dette greb. En lidt mere begrundet udvælgelse fra redaktørernes side havde været fin, hvorfor netop de her forfattere er med.

Men kom ind i kampen, mød den nye litteratur hvor den virkelig har gjort sig umage, og hvor man også selv må anstrenge sig lidt.