Det er en tilsnigelse at kalde »Lejemorderens guide til et smukt hjem« for en krimi, men man bøjer hellere end gerne genrekonventionerne for at få Hallgrímur Helgason med på holdet. Så længe det nu varer. I næste roman vil sprogkanonen bag »Stormland« uden tvivl kaste sig over en ny genre, han kan voldføre og udnytte til syret samfundskritisk satire.
Det er knaldromanen, som den er blevet omsat til det store lærred af Quentin Tarantino, Helgason laver skudsikker pastiche på i fortællingen om lejemorderen Toxic, der ved et uheld kommer til Island. Den ellers så effektive hitman for den kroatiske mafia i New York klokker i det ved mord nr. 67 og forsøger at flygte til Zagreb, men ender i Reykjavik, hvor de tror, han er en amerikansk TV-evangelist.
Toxic, Tomislav Boksic, er en forbandet morsom guide, når han får islandske navne galt i øret, giver kvinder karakter alt efter, hvor mange dage der skal gå, før han vil dyrke sex med dem, og slipper af sted med at være Father Friendly på TV og i privaten. Det er et overdådigt bombardement af opfindsomhed, men alvoren melder sig også, ikke mindst når Toxic ser Melodi Grand Prix, og krigsminderne vælter frem.
De kolde islandske omgivelser føjer endnu et lag af sort humor til den bagage af groteske minder fra New York og krigen i Kroatien, som Toxic slæber rundt på. Og skønt frelste islændinge sørger for, at han bliver gendøbt, er det billede, der fryser sig fast på nethinden, Helgasons snapshot af en krig i Europa, hvor rædslerne ingen ende vil tage.
Alt for pænt arbejde
Ovenpå Helgason virker »Aske« som en slidt krimi-schlager, man har hørt tusindvis af gange før, fordi Yrsa Sigurdardóttir bejler til titlen som Islands krimidronning med alt for pænt arbejde. I tredje bind om advokaten Thóra går turen til Vestmannaøerne. Huse dækket af aske fra vulkanudbruddet i 1973 skal udgraves, men en klient vil hente noget i en kælder, før arkæologerne får adgang. Snart vrimler det med lig, og Thóra må også til at grave for at få sin mordtiltalte klient af krogen. Under overfladen venter den uforpligtigende forudsigelighed, så selv om der er godt med lokalkolorit i at udnytte Nordens Pompei i plottet, strander bogen på sin iver efter at være endnu en let fordøjelig krimi.
HALLGRÍMUR HELGASON: »Lejemorderens guide til et smukt hjem«. Oversat af Ellen Boen. 224 s. 299,95 kr. Lindhardt og Ringhof.
YRSA SIGURDARDÓTTIR: »Aske«. Oversat af Áslaug Th. Rögnvaldsdóttir. 414 s. 299,95
