Det »typisk danske« kommer op at hænge på mishagskrogen i adskillige af Henrik Nordbrandts nye digte, der er samlet under titlen »Vi danskere«. En linje fra nogle af de hadedigte til Danmark, der har været tilbagevendende i Nordbrandts forfatterskab, er let at finde i den nye samling.
De mere idiosynkratiske toner klinger uforfalsket igennem i digte som »Svineproduktionen« og »Modersmål«, der i høj grad handler om, hvor frastødende et sprog dansk er at skrive digte på, og som blandt andet stiller spørgsmålet: »Kan man digte/på et sprog, hvor ordet »svineproduktion«/ikke straks får den, der hører det til at kaste op?«
Det kan man godt, må svaret lyde, blandt andet med henvisning til Henrik Nordbrandts egen digtning.
Overraskende nuanceret
Bortset fra det med sproget, er »Vi danskere« nu en nærmest overraskende nuanceret bog. Ikke fordi Nordbrandt styrer uden om sine yndlingsaversioner, heldigvis ikke, men fordi mishaget og satiren håndteres med indlysende overskud i en stribe digte som »Danskheden«, »Hundrede års vejrudsigt«, »Kongehuset er en rigtig god forretning«, »Når bare der bliver grinet« og »Den danske Folkekirke«, hvor dansk selvforståelse og selvtilfredshed tages på ordet med både systematisk sproglig konsekvens og en humor, der er beslægtet med Benny Andersens, når han registrerer tilstandene i reservatet Danmark.
»Vi danskere« er ikke et af Henrik Nordbrandts hovedværker. Alligevel er der tale om andet og mere end en dansk parentes. Der er tekster i bogen, som for alvor nuancerer betydningen af digttitlen »Hjem til Danmark«. Den smukt tilrettelagte udgivelses 30 digte følges fint til dørs af Lars Nørgaards grafiske arbejder, der er en slags surrealistisk udgave af »Livets gang i Lidenlund!«
