100 børnebøger i én

De vigtigste bøger er måske ikke de bedste, men »Værker i børnelitteraturen« giver et formidabelt overblik over 455 års dansk børnelitteratur.

Ole Lund Kirkegaards »Lille Virgil« er ikke til at komme udenom, når det gælder den bedste danske børnelitteratur. Fold sammen
Læs mere

Man har ofte hørt faglitteraturen omtalt som litteraturens oversete storebror, at den forkælede skønlitteratur løber med al opmærksomheden.

Men i den familie kan man måske også tale om en forsømt lillebror, nemlig børnelitteraturen, som til stadighed må slås for at blive taget alvorligt på de højere læreanstalter. Lederen af Forfatterskolen for børnelitteratur, Kari Sønsthagen, og tidligere leder af Center for børnelitteratur Torben Weinreich har hver især gjort deres for at rette op på ubalancen. De har sammen redigeret »Leksikon for børnelitteratur« fra 2003, og nu kommer de med deres bud på en kanon; efter svære overvejelser har de trukket de 100 vigtigste værker gennem nåleøjet, vel vidende at mange vil være uenige i deres valg.

Weinreich må om nogen vide, at det kan føre til heftig debat; hans egen kanon »Litteratur i Folkeskolen« fra 2004 gjorde det i hvert fald. Men det er og bliver enhver litteraturkanons vigtigste opgave: at vække offentlighedens følelser for derigennem at sætte værkerne på dagsordenen, at holde liv i klassikerne og diskutere kvaliteten af det nye.

Svære valg

Siden den første, »Rævebogen« fra 1555, er der i Danmark udkommet hen ved 70.000 titler, hvoraf cirka halvdelen er danske. Sønsthagen og Weinreich har altså haft omkring 35.000 værker at vælge imellem.

Forskerne har foretaget udvælgelsen ud fra tre kriterier: kvalitet, udbredelse og betydning. Hvilket betyder at de »vigtigste« ikke nødvendigvis er de »bedste«, set med nutidens børneøjne. »Værker i børnelitteraturen« demonstrerer i den forstand en meget voksen tilgang. Der lægges vægt på litteraturhistoriske fænomener, som har haft betydning for genrernes udvikling. Jan-bøgerne er f.eks. repræsenteret i kraft af deres store kvantitative udbredelse for et halvt århundrede siden og altså ikke i kraft af deres appel til nutidige læsere. Bent Hallers socialrealistiske samfundskritik »Katamaranen« er først og fremmest kommet med, fordi den vakte stor debat, da den udkom i 1976, og derved flyttede grænserne for, hvad man kunne udsætte børn for.

Intet hierarki

Heldigvis har kvaliteten haft mest at sige, og derfor optager Ole Lund Kirkegaard, Halfdan Rasmussen og Bjarne Reuter (og også Bent Haller!) naturligt en del pladser på hitlisten. H.C. Andersen burde måske få sin egen kanon, for redaktørerne har været nødt til at behandle hans eventyr samlet i én artikel, så der kunne levnes plads på listen til de almindeligt dødelige.

Noget indbyrdes hierarki blandt de udvalgte 100 værker er der dog ikke, de er alfabetisk ordnede og hver især forsynet med et fyldigt referat, analyser og perspektiveringer. Forfatterne viser et formidabelt overblik, bl.a. gennem spændende indføringer i værkernes udgivelses- og receptionshistorie. Storebror har taget lillebror i hånden. Opmærksomhed skal de have, for her er en gedigen fagbog om de vigtigste danske børnebøger.