Obama til Dronningen: Good to see you

Hvad siger man til en præsident? Eller en dronning? Berlingskes udsendte mente at høre, hvad Obama fik sagt, da han mødte dronning Margrethe.

Dronning Margrethe modtog præsident Obama på Christiansborg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Reuters
Hvis man som almindelig dødelig håbede at få et glimt af præsident Barack Obama, da han for kort tid siden ankom til Christiansborg, blev man skuffet.

Ifølge Berlingskes reporter på Christiansborg fik ingen af de fremmødte på Christiansborgs slotsplads mulighed for at se Obama uden for sin tungt armerede bil, "The Beast".

Kronprins Frederik og Mary ankom først til Drabantsalen på Christiansborg. Siden kom regentparret. Regentparret modtog som værter Præsident Obama og førstedamen ved indgangen til Drabantsalen, da de ankom i "The Beast", den specialbyggede Cadillac, som præsidentparret kører i.

Præsident Obama hilste belevent på regentparret. Pressen, der var placeret behørigt langt væk fra de håndtrykkende kongelige og næsten-kongelige, kunne derfor kun svagt høre hilsnerne mellem Dronning Margrethe og præsidenten.

Men ifølge Berlingskes udsendte sagde Barack Obama "Good to see you", da han trykkede hånd med Danmarks regent, der allerede i går havde mulighed for at møde Obamas hustru, Michelle.