I oldtiden gik der en vej tværs over Sjælland fra Køge Bugt over Lejre til Isefjordenen. Den var både handelsvej, hærvej og en mytologisk gudetogtsrute, mente forfatteren Martin A. Hansen, (1909-55), der året før sin død beskrev sine tanker om det i essayet »Gudernes Stræde«.
»Den gamle vej er afmærket af gravhøje, der har fulgt den i lange rader, undertiden har dannet hele klaser på vejens stængel, men endnu følger den i spredte geledder, som skildvagter,« skrev Martin A. Hansen, der også gjorde opmærksom på rækken af baunehøje, der på få minutter kunne sende varsel om at en fjendtlig flåde var ved at anløbe Køge Bugt til vagterne i Isefjorden.
»Lejrekongerne sad ved denne vej som ræve med flere udgange,« konstaterede Martin A. Hansen.
Han påpegede også mange stednavne på ruten, der henviser til Odin, Tor og andre guder, Blodhøj, der oprindeligt hed Blothøj, hvor man blotede – ofrede – til guderne, og mange flere.
Tre års arbejde
I dag, på 100-års-dagen for Martin A. Hansens fødsel, indvies »Gudernes Stræde«, en 64 km lang strækning fra Mosede Fort ved Køge Bugt til Vellerup Vig ved Isefjorden.
»Det er en afmærkning med 200 diskrete pæle, hvoraf der på de 80 er en beskrivelse på 80 ord af, hvad det er, man ser på det pågældende sted,« fortæller Bent Gottfredsen, lokalhistoriker og aktiv i Danmarks Naturfredningsforening og en af de mange frivillige fra de fire kommuner, strækningen går igennem, der har arbejdet i tre år på at visualisere Martin A. Hansens teori.
»Flere af stederne, f.eks. ved bronzealderhøjene Sakshøje, ved Ejby Ådal og skibssætningen ved Lejre er der allerede informationstavler, så der nøjes vi med pile,« forklarer Bent Gottfredsen, der er meget glad for logoet for »Gudernes Stræde« på pælene, hvor Odins ravne Hugin og Munin indgår sammen med hans hest Slejpner.
»Det er et formidlingsprojekt, ikke et anlægsprojekt. Vi benytter eksisterende veje og stier og har mødt stor velvilje både fra de private lodsejere, og fra kommunerne, der bl.a. sørger for renholdelse og vedligeholdelse,« siger han.
Møddinger og skaller
Næste stop er Sakshøje langs Munkholmvejen på godset Ryegårds marker. De er mellem 3.000 og 3.800 år gamle og ligger ved en af de mest befærdede strækninger af oldtidsvejen.
Derfra tager vi til Ejby Ådal ved Isefjorden med en kæmpe bautasten slæbt op på toppen af den nordre skrænt i tidlig vikingetid.
»Ådalen er dannet i tertiærtiden og der er fundet priminive flintredskaber, der leder tanken hen på Neanderthalerne. Her vrimler med køkkenmøddinger under jorden og muldvarpene er flinke til at skubbe østers- og hjertemuslingeskaller fra den ældre stenalder op på overfladen,« siger Bent Gottfredsen, mens vi nyder den smukke udsigt over til den anden terasseformede skrænt, hvor køerne græsser, og ned til Isefjorden.
Vi slår et smut rundt om Møllehøj Jættestue, der er fra 3.500 f. Kr., og som ligger ved Lille Rørbæk, inden turen går til skibssætningen ved Gl. Lejre, der er fra 900-tallet og den største gravplads af sin art i Norden.
»Oprindeligt har der ligget mange flere skibssætninger her mellem Kornerup Å og Lejre Å og en enorm hal, så der er ingen tvivl om, at det har været en magtcentrum i vikingetiden,« Bent Gottfredsen.
Det er også her, indvielsen af »Gudernes Stræde« finder sted med en folkefest i dag søndag kl. 13.