Seks stjerner til Kafka-billeder

Claes Kastholm Hansen giver topkarakter til bogen: Franz Kafka - billeder fra hans liv.

Foto: Bogomslag

Billeder fra Kafkas liv og tid: De sort-hvide illustrationer på disse sider stammer fra den tyske forlægger og Kafka-kender Klaus Wagenbachs efterhånden legendariske »Franz Kafka.

Billeder fra hans liv«, der udkom i 1983 og i tredje reviderede udgave fra 2008 nu udsendes på dansk (oversat af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad) af det eksklusive forlag Vandkunsten.

Bogen omfatter omkring 700 fotografier og andre illustrationer sammenkædet af kortfattede biografiske afsnit og er en inspirerende og bevægende opdagelsesrejse i Kafkas liv og verden, det Centraleuropa, der næsten forsvandt med de to verdenskrige i det blodige 20. århundrede.