Håndgranat kvæster fem på Christiania

Opdateret: 22-årig blev såret med kæbebensbrud, da håndgranat kvæstede fem tilfældige restaurationsgæster på Christiania i nat. Københavns Politi kalder angrebet "modbydeligt".

Granatsplinter har efterladt store huller i bænken, hvor de kvæstede unge sad. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>En 22-årig mand blev alvorligt såret og fik kæbebensbrud, da en håndgranat eksploderede tæt på ham og fire andre restaurationsgæster på cafe Nemo på Christiania i nat. Han er blevet opereret og er nu udenfor livsfare, skriver bt.dk.

Yderligere tre personer, blev kvæstet ved angrebet. De blev ramt i ryggen, på skinnebenet og i en lægmuskel.

- En eller flere gerningsmænd har sneget sig ind på Christiania i ly af mørket, og fra bagsiden af Café Nemoland har de kastet en håndgranat, som ramte ved bordet hvor de fem unge mennesker sad, fortæller den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi Henrik Vedel til bt.dk.

Nemoland kendt som rocker-sted
Politiet har fortsat ikke noget signalement af gerningsmanden, men der er fundet spor på stedet, som politiet håber kan lede dem videre i sagen. Umiddelbart er der heller ikke noget motiv for granatangrebet. Det var fire helt tilfældige unge, som det gik udover.

- Det er et skruppelløst og modbydeligt angreb. Der sad 30-40 andre gæster i nærheden, så havde granaten ramt bare få centimeter ved siden af, kunne det være gået grueligt galt, siger Henrik Vedel til bt.dk.

Café Nemoland har igennem tiden været kendt som et tilholdssted for rockere. men politiet kan endnu ikke kommentere på, om granateksplosionen er relateret til den verserende bandekrig.