En million vil mangle vand i København

Københavns Energi aner ikke, hvor størstedelen af drikkevandet til én million mennesker skal komme fra, når de gældende tilladelser til at indvinde drikkevand udløber næste år. Resultatet kan blive dyrere vand til borgerne. Krisemøde i miljøministeriet.

Foto: Brian Bergmann
Vandforsyningen Københavns Energi står over for så massive problemer med at få nye tilladelser til at indvinde vand, at resultatet kan blive betydelige fejlinvesteringer og dermed dyrere drikkevand til københavnerne.

Næste forår udløber de fleste af Københavns Energis 30-årige indvindingstilladelser, og nye tilladelser er ikke på vej, selvom den københavnske vandforsyning for længst har søgt om dem. Konsekvensen er, at Københavns Energi i dag ikke aner, hvor størstedelen af drikkevandet til én million mennesker skal komme fra, når de gældende tilladelser udløber næste år.

»Situationen bekymrer os voldsomt. Vi kan ikke leve med, at det hele sejler. Vi kommer ikke i en situation, hvor københavnerne må stå uden drikkevand. Men vilkårene for vores indvinding kan blive så besværlige, at vi risikerer fejlinvesteringer i indvindingsanlæg, vi ikke får brug for og i dyre alternativer til grundvand som eksempelvis afsaltning af vand fra Øresund. Og der er kun forbrugerne til at betale prisen i sidste ende,« siger lederen af salg og service i Københavns Energi, Jens Andersen, om den kaotiske situation.

Tøver med tilladelse
Problemerne er hovedsageligt et resultat af kommunalreformen og forsinkede vandplaner fra regeringen.

Tidligere skulle Københavns Energi spørge nogle få amter, om de måtte indvinde vand i deres områder. I dag skal der søges om nye tilladelser i 17 kommuner, der alt andet lige har en interesse i selv at sætte sig på sine vandressourcer, før der bliver noget til københavnerne. Samtidig tøver kommunerne med at give nye tilladelser, fordi de venter på de vandplaner fra miljøministeriet, som er det faglige grundlag for bl.a., hvor meget vand, der skal løbe i vandløbene, og hvor meget, der kan tåle at blive indvundet til drikkevand uden at skade vandløbene. Vandplanerne skal sikre overfladevand og grundvand af god kvalitet, som det kræves i EUs vandrammedirektiv. Planerne er forsinkede, fordi regeringen vil spille ud med sin plan for grøn vækst, før de offentliggøres. Men efter hvad Berlingske erfarer, siger planerne blandt andet, at begrænsninger i indvindingen af drikkevand fremover bliver et af midlerne til at sikre tilstrækkeligt med vand af god økologisk kvalitet i vandområderne.

Konflikten mellem hensynet til vandløb, søer og fjorde på den ene side og drikkevandet på den anden er så tilspidset, at Københavns Energi arbejder med at bryde årtiers tradition for at basere vandforsyningen næsten udelukkende på billigt og urenset grundvand.

Renset søvand
Københavns Energi arbejder med at skabe kunstigt grundvand ved at hente søvand op og lade det rense naturligt gennem jordlagene. Samtidig undersøges det, om afsaltet vand fra Øresund kan sendes ud i de københavnske haner. Begge løsninger er dog dyrere end indvinding af grundvand.

Direktør i de kommunale vandværkers organisation (DANVA), Carl Emil Larsen siger, at Københavns Energi kun er det største eksempel på den situation, vandværker over hele landet står i, når deres indvindingstilladelser udløber.

»Værkerne risikerer betydelige fejlinvesteringer, når de skal renovere eller forny indvindingsanlæg, og det siden viser sig, at de ikke kan få nye tilladelser, der hvor anlæggene står. Det samme gælder eksempelvis dyre aftaler med landmænd om beskyttelse af grundvandsmagasiner,« siger Carl Emil Larsen.

Han har skrevet til miljøminister Troels Lund Poulsen (V), der har svaret, at han er opmærksom på problemet. Og i morgen mødes repræsentanter fra vandværkerne, kommunerne og miljøministeriet i et forsøg på at finde løsninger på vandkrisen.