Thomas Larsen: Vådeskud fra jæger-Bendt

Det ser unægtelig ud til, at Bendt Bendtsen har gjort riflen klar, taget præcist sigte og med stor kraft skudt - sig selv i foden.

Arkivfoto: Lars Mikkelsen Fold sammen
Læs mere
I løbet af de seneste dage har Bendt Bendtsen været centrum for den ene elendige historie efter den anden:

Nye detaljer om hans deltagelse i eksklusive jagt- og golfture arrangeret af store virksomheder, mens han var økonomi- og erhvervsminister, bliver ved med at dukke op.

Nye oplysninger om hans brug af ministerbilen fra samme periode dukker også frem og trækker overskrifter.

Hørsholm-borgmesteren - og bilagssamleren - Uffe Thorndal har ligefrem anmeldt sin tidligere partiformand til politiet for bestikkelse.

Og dertil kommer, at Bendt Bendtsens stort anlagte rundtur – ”På talefod med EU” – hvor han på 20 dage vil besøge 18 EU-lande, er ved at drukne i omtale af, hvor vidt han har fået rabat på sin BMW-motorcykel for til gengæld at stille op som reklamesøjle for den tyske bil- og motorcykelproducent.

Bristede drømme om supervalg
Alt i alt må Bendt Bendtsen og Det Konservative Folkeparti sande, at han har fået en katastrofal start på sin kampagne for at blive valgt til Europa Parlamentet. Alle i den konservative lejr har indtil nu været overbeviste om, at den tidligere leder ville have alle chancer for at få et kanonvalg. Ganske vist ville det være urealistisk at forvente, at Bendtsen ville score de samme stemmetal som Poul Schlüter og Poul Nyrup Rasmussen, der begge blev sendt til Europa Parlamentet med rekordhøje stemmetal i ryggen. Men håbet har været, at Bendtsen ville distancere sig fra de øvrige kandidater og føre en kampagne på sine egne betingelser – højt hævet de andres hundeslagsmål.

I stedet må han konstatere, at han er den kandidat, som har fået den dårligste start og har fået mest smuds på sig, inden hans kampagne overhovedet er kommet rigtigt i gang. I TV-Avisen lørdag erkendte en frustreret Bendtsen da også, at forløbet har været skadeligt.

Sagerne forsvinder ikke
Lene Espersen forsøgte at komme sin forgænger til undsætning, da hun med skarpe ord fordømte ”hetzen” mod ham, men problemet for Espersen og Bendtsen er, at sagerne næppe går i sig selv.

Tværtimod må de frygte, at uroen fortsætter. Dels risikerer de at blive konfronteret med nye oplysninger og afsløringer, som pressen graver frem. Dels risikerer de, at ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen vælger at gå dybere ind i sagerne. Ombudsmanden har i første omgang krævet en grundig redegørelse for jagt- og golfudflugterne.

Endelig er det oplagt, at Espersen og Bendtsen må imødese, at oppositionen vil udnytte sagerne. Når det gælder kampen om pladserne i Europa Parlamentet, er samarbejdet mellem VKO nulstillet, og Bendtsen kan ikke regne med nåde fra Dansk Folkeparti, hvorfra man aldrig har sat stor pris på den tidligere konservative leder.

I Socialdemokratiet og SF har man heller ikke tænkt sig at frede Bendtsen, for her husker man, hvordan borgerlige politikere ofte har anklaget socialdemokrater og venstrefløjspolitikere for pamperi. Det er således ikke en tilfældighed, at ordførere fra S og SF i disse dage har været gemmerne for at hente Foghs gamle grundlovstale, hvor han anklagede Socialdemokraterne for at misbruge statsadministrationen.

Unødigt sårbar
Bendt Bendtsen har selv afvist, at han har opført sig i strid med reglerne, og han har fremhævet, at jagt- og golfturene har været en del af en normal kontakt mellem erhvervslivet og dets minister.

For den tidligere politimand, som af kollegerne på Borgen er kendt som et bundhæderligt og retskaffent menneske, er situationen selvfølgelig dybt frustrerende. Derudover lurer frygten for vælgernes reaktion, og det farlige ved lige præcis denne type af sager, er, at de rejser spørgsmål om den enkelte politikers moral og karakter, hvorfor de nærmest kan blive ustyrlige. Konservative kernevælgere fravælger ikke den populære Bendt Bendtsen, men partiets ambition om, at han skulle kunne appellere bredt og samle mange danskere bag sin kampagne, bliver sværere at opfylde.

Midt i sin vrede over at føle sig uretfærdigt behandlet, må Bendtsen erkende, at han har gjort sig unødigt sårbar. Nu betaler han prisen i form af en valgkampagne, som er ved at blive afsporet, før den overhovedet er kommet i gang.