Smuds og skønhed på Guds Hotel

Rammen er næsten genial: En luvslidt lobby – Guds Hotel – den perfekte ramme for ludere og kussetyve, mordere og galninge, bonderøve, frafaldne præster og fanden selv på gennemtræk. Den står distancen, Aarhus Teaters Reumert-vinder »Nick Cave Teaterkoncerten«, fortjent hentet til København, så et nyt, stort publikum kan opleve dette satans bryg af sange af den australske mørkets fyrste. Omtrent mirakuløst oversat til dansk, så hver sangs historiefortælling kan overleveres uden filter – og udvalgt med fin sans for, at Caves fascinerende univers af død, religion og kærlighed ikke kun er en begsort og blodrød sump af mordere og ofre, sindssyge, druk, løbske drifter, fornedrelse og anden djævelskab, men også rummer vibrerende, smuk og smertelysende poesi om den skrøbelige lykke. Det gode og det onde flyder sammen i livets og dødens malstrøm hos Cave, og det ved Rolf Heim, hvis iscenesættelse står sig nu som før: Andre teaterkoncerter har budt på flot, men gold idérigdom i angsten for at kede. Det er ikke tilfældet her, hvor hittepåsomheden aldrig blive påtrængende, men bliver til opfindsomme og abstrakte illustrationer af de sange, som selv bærer på så svulstige, skære, sort-humoristiske og hidsende billeder. Sunget og ageret i en flosset stil, der passer perfekt til rå kant og energi. Snart pumpende, snart dårende renfærdigt. Højdepunkterne står i kø, når det fremragende hold djævleblændt fortolker Cave med lige dele brændende blik og glimt i øjet. Morderisk godt.