Prøveballon: Kun ét trafikselskab til den kollektive trafik

Lad mig starte med et spørgsmål: Er Storkøbenhavn én by? Det lyder temmelig filosofisk, men trafikalt set er svaret desværre helt konkret: nej. Vi har fire selskaber og ikke færre end 38 politiske organer, der skal varetage den kollektive trafik i hovedstaden. Det er da ikke underligt, at det til tider kniber med helhedstænkningen.