Thomas Larsen: Søvndal i skudlinjen

Når åbningsdebatten i dag ruller gennem folketingssalen, vil tilskuerne blive klar over, at VKO-partierne har fået et helt andet syn på Villy Søvndal: Den succesrige SF-formand har indtil nu kunnet lægge sine strategier og føre sit parti frem i meningsmålingerne stort set uden at møde modstand. Det er slut nu.

Fra og med i dag vil Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti stille skarpt på Villy Søvndal og S-SF aksen for at finde modsigelser og svagheder i den røde alliance, som har Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidt har indgået, og som for første gang i årevis har givet centrum-venstre vælgere håb om et alternativ til VK-regeringen.

Hidtil har især SF haft let spil og har kunnet bolte sig i en massiv medieopmærksomhed uden for alvor at være blevet udfordret af den borgerlige lejr. Denne de facto fredning af Villy Søvndal har en logisk forklaring:

Slut med den åndelige leder
For det første har især Anders Fogh Rasmussen bevidst talt SF-formanden op for samtidig at tale S-formanden ned. Når statsministeren i humoristiske vendinger har fremhævet Søvndal som oppositionens ”åndelige leder”, var bagtanken at vise vælgerne, at Helle Thorning-Schmidt ikke havde format til at samle oppositionen.

For det andet har analysen hos Venstre og de Konservative hidtil været, at hvis blot SF fik lov til at vokse, ville det før eller siden skabe uro og turbulens hos Socialdemokraterne, som alle dage har vogtet over, at SF’erne ikke fik en større rolle at spille i dansk politik.

Problemet med denne strategi er imidlertid, at V og K har undervurderet styrken og snuheden hos SF-formanden, som har udnyttet medvinden til sit parti til at flytte SF i udlændinge- og retspolitikken. SF står derfor ikke længere med længere med pivåbne flanker over for VKO-partierne, som hidtil har kunnet anklage SF’erne for at ville åbne grænserne for tidligere tiders indvandring og vende tilbage til en retspolitik, som i højere grad kom forbryderne end ofrene til gode.

Alliance
Dernæst har VK-ledelserne undervurderet, at det faktisk er lykkedes for S og SF at skabe en reel alliance. I det socialdemokratiske bagland er der ganske vist masser af fodsoldater, som frygter, at deres egen ledelse ikke kan matche den drevne SF-formand. Men på Christiansborg satser Helle Thorning-Schmidt 100 procent på samspillet med Villy Søvndal, og SF-formanden er klog nok til konstant at understrege, at Thorning er og bliver SF’s statsministerkandidat.

Det er denne harmoni, som Venstre, de Konservative og Dansk Folkeparti nu vil gøre alt, hvad der står i deres magt for at spolere. Fra og med åbningsdebatten i dag vil Villy Søvndal blive testet anderledes alvorligt. SF-udspil vil fremover blive gennemregnet og gennemgået med lup for at finde svagheder, ligesom VKO-partierne konsekvent vil lede efter modsætninger mellem, hvad SF’erne siger, og hvad de gør.

Sen erkendelse
Resultatet af denne eksamination vil ikke slå igennem i løbet af få timer, dage eller uger, men får Anders Fogh Rasmussen, Lene Espersen og Pia Kjærsgaard held med deres udfordring af SF-formanden, vil det naturligvis blive langt sværere for Villy Søvndal at agere som manden, der næsten kan gå på vandet i dansk politik. Mens V og K først ret sent er kommet til denne erkendelse – og som nævnt har undervurderet Søvndal – har Pia Kjærsgaard raset over, at Fogh har givet Søvndal lov til at køre på frihjul så længe, og derfor er der næppe tvivl om, at især DF-ledelsen vil være at finde i forreste række, når angrebene sætter ind med fuld kraft fra i dag. Det nye er, at hun ikke vil stå alene.

SF’s økonomiske udspil vil blive flået af VK-ordførere, der samtidig vil gøre alt for at anslå det tema, som givet kommer til at afgøre næste folketingsvalg. Spørgsmålet handler i al sin enkelhed om, hvilke politikere og alliancer ønsker danskerne at betro regeringsmagten i en situation, hvor evnen til kompetent at styre økonomien suser op i toppen af den politiske dagsorden?

Svaret afgør, om Fogh eller Thorning er statsminister efter næste valg.

I dette spil får de Radikale en nøglerolle, for det vil være fatalt for Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal, hvis Margrethe Vestager & Co. fortsætter med at sætte solide spørgsmålstegn ved SF’s økonomiske ansvarlighed.