København mangler plads til 1.000 børn

Massive problemer med at overholde pasningsgarantien er en medvirkende årsag til, at et flertal på Københavns Rådhus har besluttet, at Københavns Kommune nu vælger at se stort på regeringens loft over, hvor mange penge kommunerne må bruge på anlægsudgifter i 2009. Det fastslår SFs børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard.

»Vi mangler plads til ca. 1.000 børn, og vi har behov for 11 nye daginstitutioner, hvis vi skal leve op til pasningsgarantien. Desuden har regeringen jo selv udråbt skolernes nedslidte faglokaler og uhumske toiletter som fokusområder, men hvad hjælper det, når den selvsamme regering ikke vil lade os bruge penge på at rette op på forholdene,« siger Bo Asmus Kjeldgaard.

Må stoppe projekter
Ifølge sommerens økonomiske aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening må landets 98 kommuner bruge i alt 15 mia. kr. på nybyggeri, renovering og istandsættelse. Og det er alt for lidt, mener på Bo Asmus Kjeldgaard.

»Det vil svare til, at København må bruge omkring 1,5 mia. kr., hvis beløbet fordeles efter kommunestørrelse. Et så lille beløb vil betyde, at vi må stoppe projekter, der allerede er sat i gang, fordi vi så ikke har råd til at gøre dem færdige,« siger Bo Asmus Kjeldgaard, der sammen med Socialdemokraterne og de Radikale er indstillet på at bruge hele 3,9 mia. kr. på anlægsarbejder til næste år, selv om kommunen dermed kan gøre det umuligt for kommunerne under ét at overholde aftalen med regeringen.

Ingen sanktioner
I aftalen mellem kommunerne og regeringen om kommunernes økonomiske råderum i 2009 er der ikke fastlagt deciderede sanktionsmuligheder, hvis kommunerne bryder aftalen på anlægsområdet. Dog kan regeringen tilbageholde en pose penge i et såkaldt balancetilskud, men mere indgribende sanktioner skal først aftales på Christiansborg.

Det er langt fra utænkeligt, at det vil ske, hvis Københavns enegang får den samlede aftale til at ramle, fastslår Dansk Folkepartis gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl.

»Jo mere kommunerne er ligeglade med de aftaler, de selv skriver under på, jo mere vader de direkte hen imod et system, hvor økonomien styres gennem sanktionslovgivning, så det bliver politikerne på Christiansborg, der fortæller, hvordan tingene skal se ud. Og når man ser på København, er beslutningen om ikke at tænke på det kommunale fællesskab ikke bare respektløst i forhold til de øvrige kommuner – det er endnu et eksempel på, at Ritt Bjerregaard misbruger Kommunernes Landsforening i en partipolitisk kamp mod regeringen,« siger Kristian Thulesen Dahl.

Kan ikke gå op
Hverken Kommunernes Landsforening eller regeringen har på forhånd meldt ud, hvor stor en del af de samlede anlægsudgifter på 15 mia. kr. hver enkelt kommune må bruge. Men flere kilder giver over for Berlingske Tidende udtryk for, at Københavns manglende vilje til at begrænse sine udgifter vil gøre det stort set umuligt at få de samlede regnskab til at gå op.