Allerede som barn blev han kaldt Prinsen, fordi han kunne charme sig fra alt.
I dag er Will Smith Hollywoods højest betalte skuespiller og det eneste sikre kort tilbage i en branche, hvor selv oplagte blockbusters for tiden flopper uforudsigeligt. Mens mange af hans kolleger mister evnen til at trække folk i biografen, fordi en stor del af publikum foretrækker at følge stjernernes eget liv i den internationale sladderpresse, er Will Smith last man standing.
Det står klart efter premieren på actionkomedien »Hancock«, der i sidste uge i USA indtjente 107 millioner dollar de første fem dage. På onsdag har den premiere herhjemme.
Der er ikke noget usædvanligt i, at en film med Will Smith bliver en kommerciel succes, og det er netop pointen. Uanset om den sorte stjerne laver actionfilm, actionkomedier, romantiske komedier, science-fiction eller sågar drama, lykkes det for ham.
Lad os for god ordens skyld nævne Smiths seneste tre film: Den romantiske komedie »Hitch« fra 2005, hvor han spillede en moderne Casanova og vandt kritikernes gunst. Dramaet »Jagten på lykke« fra 2006, der gav ham en Oscarnominering for portrættet af millionæren Chris Gardner, der startede sin karriere som hjemløs alenefar. Og sidste års science fiction hit »I am Legend«, hvor han spillede den eneste overlevende efter en virusepidemi, og hvor han ene mand sikrede menneskehedens overlevelse. I øvrigt er han i 90 procent af filmen eneste skuespiller på lærredet sammen med en golden retriever.
Når den 4. juli markerer en helt særlig dag i USA, skyldes det ikke længere kun den nationale uafhængighedsdag, men det faktum, at Will Smiths film traditionelt har premiere. Denne fridag er årets vigtigste og mest indtjenende biografdag i USA. Vinder man den dag, er man næsten usårlig. Og det gør Will Smith efterhånden altid – derfor har han fået tilnavnet »Mr. July«.
At Will Smith i 1994 fik sit store gennembrud i sci-fi-action filmen »Independence Day« og i den anledning reddede verden fra slimede, langhårede aliens, der på selveste den 4. juli vovede at udradere Det Hvide Hus, var med til at lancere hans legende. Her konsoliderer han i øvrigt sin sejr over de invaderende rumvæsener ved at give en havareret alien et bastant knytnæveslag og et »Welcome to America, you son of a bitch!«
Ved altid at spille den type helteroller, der også tæller hemmelig agent i »Men in Black« og politimand i »Bad Boys«, udgør Will Smith en amerikansk heltefigur, som millioner af mennesker har taget til sig. Will Smiths honorarer på 20 millioner dollar per film skal desuden ses i lyset af, at han ikke kun appellerer til det hjemlige publikum, men har succes i alle verdensdele. En af årsagerne er, at han som en sort version af Bruce Willis har charme og ikke mindst selvironi som sit varemærke. At en superhelt som Smith konstant punkterer sin egen helterolle, er noget, der falder i både europæere, asiater og sydamerikaneres smag.
I den nye film, »Hancock«, spiller han en alkoholiseret superhelt, der hverken er god mod børn eller dyr. Men selvironien siver ud fra langt de fleste af hans film, hvor han for eksempel før eller siden kommenterer sine egne »Dumbo«-ører. De ører, der i øvrigt har fået Barack Obama til at sige, at Will Smith er den eneste, der kan spille ham, hvis hans liv nogensinde skal filmatiseres.
MEN DEN GRUNDLÆGGENDE årsag til Will Smiths succes, er hverken selvironi eller store stritører, men hans opvækst – sådan udlægger han det selv:
»Da min far forlod luftvåbenet, startede han sin egen køleskabsforretning. Jeg har nok været 12 år og min bror var 9, da min far en dag besluttede sig for, han ville have en ny mur foran butikken. Han rev den gamle ned; den har været omkring fem meter høj og 13 meter bred. Og han sagde til os, at det var vores job i løbet af sommeren at bygge en ny. Vi stod dér, og vi tænkte, der kommer aldrig til at være en mur igen. Vi lagde mursten på mursten gennem hele sommeren og vinteren og ind i foråret. En dag var der en mur igen. Jeg ved, min far havde planlagt det i lang tid. Han sagde: ‘Nu vil jeg aldrig nogensinde høre på, at der er noget, I ikke kan’,« har Will Smith fortalt i et interview med filmmagasinet Empire.
Den 39-årige stjerne, der voksede op i Philadelphia i 1970erne, tog farens ord til sig, men også andre forhold satte ham som dreng på sporet af succes:
»Min skole var 90 procent hvid, men 90 procent af de børn, jeg legede med, var sorte. Så jeg fik det bedste fra begge verdener. Jeg tror, det var der min form for komik udviklede sig. I de sorte kvarterer satte folk pris på humor om hverdagen. I de hvide kvarterer blev der sat pris på god fantasi. Jeg begyndte at prøve at lave jokes, som alle parter synes var sjove, men af forskellige grunde,« siger han i samme interview.
Will Smith beskriver sin familie som arbejderklasse, men faren lærte Will »hvordan man lærer at se livets mønstre og finde ud af, hvordan man får dem til at arbejde til sin fordel«. Imens satte hans mor en ære i at lære sine fire børn korrekt grammatik og gav Will den tro, han i dag har på, at »uddannelse er eliksiren mod alle problemer«, som han har sagt i et interview med Reader’s Digest.
DESVÆRRE KOM HANS forældre også til at love ham, at han ikke behøvede at tage en uddannelse, hvis hans første album som rap-musiker, der udkom før Will fyldte 20, blev en succes. Under navnet »The Fresh Prince« blev Will Smith anerkendt rapmusiker, kastede om sig med penge og stod som helt ung med en kæmpe gæld. Hans store chance for en frisk begyndelse kom så med hovedrollen i TV-serien »Rap fyr i L.A.«, hvor han stort set spillede sig selv. Nu var de økonomiske problemer forbi, og filmrollerne bød sig til. Will Smith havde et erklæret mål:
»Da min partner James Lassiter og jeg kom til Hollywood, sagde jeg til ham: ‘Jeg vil være den største filmstjerne i verden’,« har Will Smith fortalt. Sammen analyserede de markedet for filmsucceser, som en aktiespekulant analyserer aktiemarkedet.
»Vi så, at ti af filmene på top ti var special effects film eller animation. (...) Så vi lavede »Independence day«. Når man kan se mønstrene, må man bare prøve at placere sig selv i den rigtige position,« konkluderer Will Smith, der har stiftet selskabet Overbrook Productions med James Lassiter.
Til deres strategier hører, at Will Smith kun laver én film om året, så publikum ikke bliver træt af ham. Og når han laver PR-kampagner for sine film i udlandet, lægger de sig bevidst op ad en stor begivenhed i den pågældende region, for eksempel karnevallet i Rio, der i forvejen tiltrækker massiv mediedækning.
WILL SMITH SVÆRGER ligeledes til den matematiske metode og disciplin, når det gælder hans famlieliv. Efter en skilsmisse fra sin første kone, med hvem han har teenage-sønnen Trey, har han besluttet sig for aldrig at blive skilt igen.
Fordi skilsmisse »ikke er en mulighed«, som de siger, analyserer Will Smith og hans kone, skuespilleren Jada Pinkett-Smith, sig ud af problemerne og lever i et harmonisk ægteskab på mere end tiende år. Hvilket er sjældent for Hollywood. Deres fælles børn, sønnen Jaden og datteren Willow, har spillet over for farmand i henholdsvis »Jagten på lykke« og »I am Legend« , men bortset fra at alle i familien nu er filmstjerner, lykkes det for det meste familien Smith at undgå sladderbladene og dårlig omtale.
Det er endnu et godt eksempel på, hvorfor Will Smith har nappet titlen som verdens største filmstjerne efter Tom Cruise (og Tom Hanks, der ganske enkelt er for gammel til de store hovedroller). Tom Cruise mistede endegyldigt sin magi, da han for åben skærm og hoppende i Oprah Winfreys sofa erklærede sin store kærlighed til Katie Holmes i et misforstået markedsføringstrick for en af sine nye film.
På det seneste har familien Smith dog påkaldt sig opmærksomhed på grund af rygter om Will Smiths flirt med Scientology. Som svar har de udtrykt deres respekt for Scientology »som kristne«, men både han og hustruen afviser, at de er medlemmer. På det seneste har de fået overført mediernes opmærksomhed til et mere positivt projekt – de skoler, ægteparret er begyndt at åbne, og hvor 80 procent af pladserne er fripladser til mindre bemidlede unge.
Selv får Will og Jada deres børn undervist hjemme, så de selv kan styre, hvad børnene lærer. Således er Platons filosofi vigtigere pensum end det, Smith kalder »skolernes udenadslære«. Med sin mors mantra, »viden er den største værdi«, i baghovedet, prioriterer Will Smith, at hans børn bliver oplyste borgere.
Som han siger til Reader’s Digest:
»Man kan ikke være amerikaner uden at læse Platon og Aristoteles’ Politik. Det er hvad, vores lands forfædre læste, og de brugte dem, da de skabte, hvad jeg mener er det bedste regeringssystem, der nogensinde har eksisteret.«
Er Will Smith da interesseret i politik? Bestemt. Manden, de kalder Mr. July, har officielt erklæret sin støtte til Barack Obama op til det kommende præsidentvalg. Og han har da også overvejet selv at gå ind i politik. Men til filmmagasinet Empire siger han:
»Jeg tror på, at jeg ville kunne vinde, og indimellem overvejer jeg at stille op. Men så kommer mandagen, efter at min film har åbnet, og jeg ser, at jeg har 100 procent positive »ratings«. Det får ingen politiker nogensinde.«
