Danmark bøjede sig for terroren

De danske myndigheder er under anklage for at have givet efter for trusler om international terror i forbindelse med Blekingegadebandens hærgen. Både i 1983 og i 1988 blev politiet forhindret i at efterforske banden. Måske fordi nogle højt oppe i systemet frygtede terrorismen. En helt anden sag fra samme periode beviser, at Schlüter-regeringen lod sig presse til at opgive retsforfølgelsen af en libanesisk narkobagmand efter dødstrusler mod den danske ambassadør i Beirut.

Ahmed Yousef Wehbe var tidligere libanesisk politiofficer og eftersøgt i en lang række europæiske lande, der alle mente at kunne bevise, at han stod bag massiv indsmugling af hash fra Mellemøsten. I Danmark havde telefonaflytninger angiveligt afsløret, at Ahmed Wehbe via kunstgalleriet Helliggejst i det indre København distribuerede store mængder hash til det danske marked. Fold sammen
Læs mere
Foto: DR