Stjernedansers farvel til New York

Nikolaj Hübbe ikke bare dansede, men også sang, da han efter 16 år som solodanser søndag tog afsked med New York City Ballet i et flot program, der viste både hans eget og kompagniets store kunstneriske spændvidde. Publikum sprudlede af begejstring over den karismatiske danske danser.

Nikolaj Hübbe som en gudeskøn »Apollon« – man kom til at opleve hans helt specielle energi som en vild dyrisk, blid sensuel og dybt eftertænksom Apollon. Fold sammen
Læs mere
Foto: Paul Kolnik

NEW YORK: Luften dirrede af forventningsfuld spænding i Lincoln Centrets stopfulde New York State Theater søndag eftermiddag, inden tæppet gik op til Nikolaj Hübbes afskedsforestilling med New York City Ballet. Hele New Yorks kritikerskare sad i salen, og celebre dansere som Mikhail Baryshnikov var også mødt op.

Tæt pakket på balkonen stod medlemmer af New York City Ballet, som ikke selv skulle på scenen, for at se deres afholdte kollega danse af. Og ikke bare familie og venner fra Danmark, men også et stort antal dansere og andet personale fra Den Kgl. Ballet var fløjet til New York for at opleve den kommende balletmesters afskedsforestilling.

Straks da tæppet gik op, bragede klapsalverne løs. For dér midt på scenen stod den karismatiske Nikolaj Hübbe helt alene og strålende som en gudeskøn »Apollon«. Og det blev en opførelse i særklasse af det kendte Balanchine-værk, man kom til at opleve med Nikolaj Hübbes helt specielle energi denne dag som en på én gang vild dyrisk, blid sensuel og dybt eftertænksom Apollon i selskab med tre fortryllende skønne muser, heriblandt Wendy Whelan som Terpsichore. Allerede efter »Apollon« genlød salen af bravoråb, og blomster blev kastet op på scenen.

Ekstra gave
For at vise hvor Nikolaj Hübbe kommer fra og er på vej hen, og at han også behersker rollen som instruktør, havde New York City Ballets chef, Peter Martins, som en ekstra gave til publikum og gestus til Hübbe herefter programsat pas de deuxen fra Bournonvilles »Blomsterfesten i Genzano«. Her dansede Hübbe ikke selv, men havde yderst vellykket instrueret de to unge og forrygende dygtige dansere Kathryn Morgan og David Prottas i Bournonvilles krævende trin og yndefulde stil.

Peter Martin skabte sin russerballet »Zakouski« direkte til Nikolaj Hübbe, da han i 1992 startede som solodanser i New York City Ballet. I denne både legende og imiterende russerdans til musik for klaver og violin af Rachmaninoff, Stravinskij, Prokofiev og Tjaikovskij spillet live oppe i siden af scenen, var Hübbe igen tilbage som danser og foldede sig ud med både elegance, nonchalance og frækt twist i hofterne i fornemt partnerskab med Yvonne Borre. Til fremkaldelsen sammen med ballettens andet par, Megan Fairchild og Andrew Veytte, kunne Yvonne Borree ikke holde tårerne tilbage over nu at skulle tage afsked med sin gode og mangeårige danske dansepartner.

Med sin sprudlende energi og dramatiske udtryk eftermiddagen igennem var det på ingen måde synligt, at Nikolaj Hübbe i ugen op til sin store afskedsforestilling havde været slemt ramt af influenza og også havde haft mistet stemmen. Og stemmen havde han brug for i nummeret »Cool« fra Jerome Robbins fortræffelige »West Side Story Suite« til Bernsteins musik. For ikke alene skulle Nikolaj Hübbe her være dynamisk fingerknipsende jazzdanser i jeans og sneakers, men samtidig også synge den berømte musicalsang »Cool« som leder for sit gang, The Jets. Og det gjorde han med imponerende kropsdynamik og bund i stemmen. Wau!

Alsidig dansekunstner
Og så sluttede han af som ægte amerikansk cowboy med hatten let på sned i Balanchines muntre »Western Symphony«, der utroligt raffineret blander klassisk russisk ballettradition med amerikansk folke- og showdans. Sammen med de mange koket snurrende ballerinaer i udsøgt tåspidsdans lettede Nikolaj Hübbe her i luften i virtuose snurrende sping. Sikken en alsidig dansekunstner vi fik at opleve til denne afskedsforestilling, der også viste New York City Ballets store kunstneriske spændvidde.

Med både glæde og vemod i øjnene modtog en bevæget Nikolaj Hübbe til slut de mange og lange stående bifald og bravoråb fra publikum, mens rød og hvid konfetti dalede ned over scenen, hvor kompagniets dansere og Peter Martins gav blomster, kys og knus til den danske stjerne, som nu vender hjem til helt nye udfordringer. Men ligesom vi andre kan han jo glæde sig til, at hans nu gamle amerikanske kompagni gæster Tivoli til september.