Der er både blomster og fluer som vignetter på siderne og silkeryg og -bindebånd, når Liv Thomsen tager på lynvisit i 1800-tallet og serverer et fyrværkeri af billeder og kort, som kan tages ud fra lommer i den rigt illustrerede bog.
Det lykkes flere steder at skabe atmosfære med de store illustrationer og gengivelser af tidens kunstværker samt skildring af bl. a. 1820ernes og 30ernes dyrkelse af småborgerlighed, harmoni og hygge. Men i de superkortfattede portrætter af kulturpersonligheder klipper man en hæl og hugger en tå. Det mærkes især i afsnittet om Herman Bang.
Gode og dårlige afsnit
Forfatteren Herman Bang havde blik for storbylivets dynamik og for storbyen som drømmenes, længslernes og skuffelsernes sted. Særlig i romanen »Stuk« fra 1887 rammer han tendenser i tiden, den overfladiske æstetik, facadebyggeriet og den hektiske entreprenørvirksomhed. Men Liv Thomsen hænger sig for meget i Bangs påklædning, som hun formulerer det: »Når man ser på billedet af Bang, skulle man ikke tro, at der bag dette lapsede ydre gemmer sig så stærke kræfter, så meget dybde«. Et andet sted kalder hun Bang for »totalt lapset«. Liv Thomsen er heller ikke vild med kunstnere, der, som hun udtrykker det: »føøøøler tiden«.
Et af de bedre afsnit er portrættet af Georg Brandes. Her mærker man forfatterens interesse. Andetsteds er det formentlig gået lidt hurtigt med korrekturen, for billedhuggeren Bertel Thorvaldsen er fejlagtigt kommet til at hedde Bertil.
Bange for at kede
Der er stor forskel på at tilrettelægge en TV-serie og skrive en bog.
Hvad der i TV-udsendelserne virkede inspirerende og dynamisk, virker stikordsagtigt og sine steder som kulørte lamper i bogen. Tilsyneladende har Liv Thomsen efter arbejdet med DR2-serien været mest optaget af at skabe et attraktivt bogværk, hvor man kan gå på opdagelse i illustrationer og indstik, hvis man skulle trænge til yderligere farve på teksten.
Man aner en angst for at kede læseren. Sproget er højspændt og præget af talesproget, som har skullet fastholde opmærksomheden i TV-udgaven. Bogudgaven burde have haft flere uddybende afsnit og have sparet på slagkraftige overskrifter som »Guld, hor og romantik«.
Bogen er nok mest egnet til billedhungrende eller skoletrætte, som, under et projekt med periodelæsning, trænger til at få kulturhistorie ind i små, farverige doser. For dem, der tørster efter mere viden, er der bag i bogen en »Liste med gode bøger«, som det så hyggeligt er formuleret.
