Hvad er en »amagernummerplade«?

Der skal nok være enkelte læsere, som ikke er helt sikre på, hvad man forstår ved en »amagernummerplade«. Men det og et væld af andre spørgsmål kan få svar på i opslagsbogen over alle opslagsbøger: »HVEM HVAD HVOR«, som første gang blev præsenteret i dagene op mod jul for 75 år siden, og som nu er aktuel med en jubilæumsudgivelse. 560 tæt trykte sider spækket med oplysninger om året der gik.

Engang, og det er ikke så mange år siden, var det udtryk for en vis dannelse, når der stod en halv meter hvepsestribede bøger klemt ind i reolen. Så kunne enhver se, at her boede et oplyst menneske, der fulgte med i verdens gang og sørgede for at være opdateret på alt, som det var værd at vide noget om. Bøgerne var nemlig kilden til viden om stort og småt. I »HVEM HVAD HVOR« kunne man få svar på alle tænkelige spørgsmål – og undertiden også de utænkelige.

De tider er nu forbi, for moderne mennesker går i stigende grad på nettet for at finde nyt om det nyeste. Det kan man som bogelsker begræde, men den trykte bog har sine begrænsninger. I den nye udgave af årbogen kan man eksempelvis læse, at statsminister Anders Fogh Rasmussen i løbet af efteråret til overraskelse for de fleste undlod at udskrive valg og nøjedes med en regeringsrokade. Ak, ja. Det var dengang tilbage i oktober. På en måneds tid kan alting se anderledes ud. Enhver håndbog og ethvert opslagsværk bliver før eller siden forældet på nogle punkter, men det er sjældent det sker, før bogen når at komme i handelen.

Ungdomshus og chefredaktør
For enhver nyhedsnarkoman, for hvem strømmen af aviser er et uundværligt stof i hverdagen, byder »HVEM HVAD HVOR« på et gensyn med overskrifter og begivenheder, som man lykkeligt havde glemt, og som på afstand får en ny og spændende vinkel.

Det er som at grave sig igennem et bjerg af gulnede avissider, og intet er som bekendt mere underholdende end gamle nyheder.

For nu ved vi, hvordan det siden gik. For eksempel med Danmarks Radios nyhedsredaktør, Lisbeth Knudsen, der forlod jobbet efter noget, man kaldte en omstrukturering. Det, der for et år siden lignede en degradering, viste sig at være tilløbet til årtiers højeste karrierespring i mediebranchen.

Og nu ved vi meget mere om udbryderne, som i maj dannede partiet Ny Alliance. Den folkelige interesse for deres plan var enorm. Efter et par måneder så det ud til, at der ville blive trukket helt nye grænser på det politiske landkort, og at det ville være landets populæreste mand, Naser Khader, som bestemte linjeføringen. Men det går op, og det går ned, og intet er så nemt som at spå om fortiden.

Har vi glemt det, bliver vi mindet om, at det var den første dag i marts, at politiet stormede det såkaldte ungdomshus på Jagtvej. Nu skulle der være fred i det hårdt plagede kvarter på Nørrebro, som i månedsvis havde været hærget af optøjer og gadekampe. Vi blev klogere, og midt i al balladen blev grevinde Alexandra gift med Martin Jørgensen, som ikke er ham fra fodboldlandsholdet, selv om han ligner.

Alt imens det i forårsmånederne regnede med brosten på udsatte steder i København, blev Klaus Riskær i byretten idømt syv års fængsel for i tidernes morgen at have gjort sig skyldig i groft bedrageri og skyldnersvig. Men han ankede, og det trækker ud med en afgørelse. Riskær er en af de faste gengangere i »HVEM HVAD HVOR« år efter år. Og det samme kan indtil videre siges om den tidligere borgmester i Farum.

De internationale afsnit vidner om en verden, hvor krige og menneskeskabte ulykker hører til dagens orden i en grad, så man næsten læser hen over de blodige overskrifter. I den henseende er årets udgivelse ikke egnet som morskabslæsning. Og det er afsnittet med årets døde naturligvis heller ikke. Vi sagde farvel til Otto Brandenburg og Carl Henning Pedersen og Jeltsin og Pavarotti og alt for mange andre.

Men livet går videre, og bogen præsenterer en række af de nye love, som er vedtaget, og det giver anledning til et afsnit om den nye rygerkultur og om nye metoder i kræftbehandlingen. Emner inden for videnskab og kultur optager et betragteligt antal sider i bogen, og stoffet er som sædvanlig både nobelt og seriøst præsenteret. Men bliver det i længden en anelse kedeligt med alle disse knastørre informationer, kan det tilrådes at slå tilbage i de gamle slidte udgaver af »HVEM HVAD HVOR«. I 1938 kunne man lære spejderloven og orientere sig i spejdernes duelighedstegn, man kunne lære alt om knuder og knob og se kopier af berømte films-autografer. Og det år var der et helt afsnit om, hvilke berømtheder der var gift med hvem. Nyttige og praktiske oplysninger, men den slags er desværre helt bortredigeret i årets bog.

Til gengæld får man at vide, at en »amagernummerplade« er en tatovering, som er gledet meget langt ned ad ryggen og efter sigende er en udbredt feminin mode i visse kredse, hvor i hvert fald prinsesse Stephanie af Monaco har sin gang. Det fremgår af et nydeligt foto af prinsessen, og således bliver der alligevel lidt til enhver.