En rejse fra ateisme til islam

Rejsebeskrivelse »Pilgrim i Mekka«. Globetrotteren Nina Rasmussen har været på pilgrimsrejse til Mekka, skjult af tørklæder.

Nina Rasmussen er gået fra ateist til at blive muslim og har skrevet om sine oplevelser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Globetrotteren Nina Rasmussen har skiftet navn. Aisha, navnet på Muhammeds yngste hustru, har sneget sig ind mellem for og efternavn.

Det hører nemlig med, når man konverterer til islam, at man tager et muslimsk navn. Og det er lige hvad Nina Aisha Rasmussen har gjort – for at forstå muslimerne og forfølge drømmen om at komme til de hellige byer Medina og Mekka. Nina Aisha vil på hajj, pilgrimsrejse – og som den sande globetrotter hun er, gør hun rejsedrømmen til virkelighed ved at konvertere fra ingenting til islam. Formålet med muslimernes hajj er at blive renset for alle synder. Den rigtige måde at gøre det på er ved at hengive sig fuldt ud til Allah og følge de religiøse forskrifter til punkt og prikke. Sammen med en gruppe danske muslimer, under ledelse af en sympatisk imam, gennemfører Nina Rasmussen sin hajj. Hun gemmer kameraet i brystholderen, og tager billeder, hvor det ikke er tilladt. Hun sover på trange værelser med kvinder, der ikke taler ret meget dansk, bumler af sted i gamle busser og stener djævelen under en motorvejsbro. De bliver syge og udmattede, men de fortsætter alligevel. Nogle tror fuldt og fast på at hver eneste ord i Koranen skal tages bogstaveligt, andre er mere liberale, men for alle pilgrimmene er det dyb åndelig alvor at tage på hajj. Undtagen for forfatteren, der ikke har nær det samme på spil. Det virker som om, hun udelukkende er med for at gennemføre, for at opleve, for at forstå. Og med sit tolerante og åbne sind, er det sådan set al ære værd. Alligevel er det fladt, når den åndelige dimension mangler. Vil man forstå religiøsitet indefra, må man vel selv være religiøs. Bogen virker mere som en rejseguide fra en (halal)hippie med slør.

I slutningen af bogen fortæller, Nina Aisha Rasmussen, at hun stadigvæk beder, for »at vedligeholde praksis (…) det kan jo ikke skade, og tænkt hvis det hjalp!« Hun er stadigvæk muslim bedyrer hun. Hun har fremsagt trosbekendelsen, og det er nok. Hvad hun selv mener og tror inderst inde, vil hun ikke udtale sig om. Og det bliver det hele kun mere mystisk af. Men måske er det hendes budskab – at muslim er noget man er, uanset hvad man gør eller tror. Noget man forbliver, når man først har vendt sig mod Allah. Det bliver – ufrivilligt – overfladisk. Som rejsebog er »Pilgrim i Mekka« ganske spændende. Men leder man efter et milligram indsigt i islams religiøse og åndelige verden, bliver man skuffet.