Spørg om sprog: Mærkelige talord: Halvtreds, tres, halvfjerds, firs og halvfems

Spørgsmål: Kan I give en forklaring på hvorfor talordene "halvtreds", "tres", "halvfjerds", "firs" og "halvfems" er så mærkelige på dansk? spørger A. Thomsen fra Vordingborg.

Tallene "halvtreds", "tres", "halvfjerds", "firs" og "halvfems" er de

forkortede former af henholdsvis "halvtredsindstyve",

"tresindstyve", "halvfjerdsindstyve", "firsindstyve"og "halvfemsindstyve". De ender alle på "-sindstyve" der består af "sinde", der betyder 'gange', og "tyve". Der er altså i alle disse tal tale om en sneseberegning hvor et tal ganges med tyve.

De mærkelige tal på "halv-" kommer af en række gamle talord der betegner 'grundtallet minus en halv': "halvanden", "halvtredje", "halvfjerde", "halvfemte", som altså betyder hhv. '1½, 2½, 3½, 4½'. I dag overlever kun ordet "halvanden" som selvstændigt ord. De øvrige bruges udelukkende i de nævnte talord:

Halvtredsindstyve: dannet af "halvtredje", "sinde" og "tyve", altså '2½ gange 20'. Tresindstyve: dannet af "tre", "sinde" og "tyve", altså '3 gange 20'. Halvfjerdsindstyve: dannet af "halvfjerde", "sinde" og "tyve", altså '3½ gange 20'. Firsindstyve: dannet af "fire", "sinde" og "tyve", altså '4 gange 20'. Halvfemsindstyve: dannet af "halvfemte", "sinde" og "tyve", altså '4½ gange 20'.

Man skulle tro at tallet "fyrretyve" med den forkortede form "fyrre" på samme måde som de ovenstående tal havde noget med tyve at gøre, men det er ikke tilfældet. "Fyrretyve" svarer til det gammeldanske "fyritiughu", der betyder '4 tiere'. Ordet "fyrretyve" hører altså i virkeligheden til en titælling.