»Times Square« i København

Der er mere lys på vej til hovedstaden.

Belysningen af Det Kongelige Teater er et godt eksempel på, hvordan natbelysning kan fremhæve detaljer, man ikke kan se i dagslys. Foto: Torben Petersen - fra bogen »Lys eller ej« Fold sammen
Læs mere
Københavns Kommune arbejder med en plan, som skal skrue op for lyset i metropolzonen, der strækker sig fra Rådhuspladsen til Hovedbanegården og på den anden led fra søerne til Københavns Havn. Desuden vil man sætte lys på byens større bygninger andre steder i byen.

»I dag er der næsten ingen bygninger, der er belyst i byen. Kun nogle få, store domiciler,« siger teamchef i Plan og Arkitektur under Københavns Kommune, Jesper Dahl, der står i spidsen for belysningsplanen, kaldet »Natten i byens lys«. Planen går blandt andet ud på at sætte lys på byens vigtigste bygninger på en måde, så der bliver sat fokus på andre aspekter af bygninger og byliv, end det man lægger mærke til i dagslys.

»Med lyset vil vi understrege nogle detaljer i arkitekturen, i stedet for bare at bade bygningerne i lys. Det skal være en natoplevelse,« siger Jesper Dahl. Som en del af projektet er Københavns Rådhus i øjeblikket belyst i en begrænset periode, ligesom Rosenborg var det indtil for nylig.

Forfatter Peter Olesen, der har skrevet bogen »Lys eller ej«, er begejstret for de nye planer.

»Det eneste rigtige er at belyse bygningerne, så man lægger mærke til de arkitektoniske detaljer. Det bliver eventyrligt, når man fremhæver detaljer, som man også med succes har gjort ved Det kongelige Teater og Magasin,« siger Peter Olesen, der undrer sig over, at der ikke er lys på vigtige historiske bygninger som det 400 år gamle Christian IVs Bryghus, Tøjhusmuseet, Rigsarkivet og Christiansborg.

Plads til spræl

Ud over øget spotlight på byens bygninger arbejder Plan og Arkitektur yderligere med et belysningsprojekt af metropolzonen, hvor der ifølge Jesper Dahl er plads til at »skrue op for blusset«.

»Inden for det begreb vi arbejder med, »Natten i byens lys«, er der plads til nogle meget kulørte kvarterer - som for eksempel en Times Square-stemning inde i metropolzonen. Det er et af de steder, hvor man kan slippe fantasien løs.«

Men langtfra alle er enige i, at der skal mere lys på København. Arkitekt og teaterchef Jon Stephensen er med i en af de fem arbejdsgrupper, der skal give bud på metropolzonens fremtid. Han mener, debatten om København som metropol afspores, hvis den reduceres til et spørgsmål om byens belysning og peger desuden på, at »pænhedstrang« er ved at gøre byen kedelig.

»Det forplumrer debatten, hvis man tror, København bliver en international by ved at sætte lys på nogle huse. Det med belysningen er en trang til, at alt, der er pænt, skal lyses op. Det kommer der ikke meget metropol ud af.«

Den samlede belysningsplan kommer i Teknik- og Miljøudvalget efter sommerferien. Hvis den som forventet vedtages, bliver de første projektører rettet ind i forbindelse med Kulturnatten i oktober.