Langt ude på en tilfrossen sø i det nordlige Sverige, findes ved et tilfælde en død kvinde i et fiskeskur. Hun er tydeligvis myrdet og har ligget der længe nok til at være stivfrossen. Takket være Anna-Maria og Sven-Erik fra politiet i Kiruna identificeres den myrdede hurtigt som Inna Wattrang, informationschef i en stor international koncern med svensk hovedsæde. Det tidligere småkriminelle plejebarn Mauri Kallis er hovedmanden bag koncernen, der beskæftiger sig med minedrift. Mauri har fra sine unge år indgået en forretningsalliance med såvel Inna, som hendes bror Diddi. Søskendeparret kommer fra et overklassehjem og adskiller sig på de fleste felter fra Mauri med den forhutlede baggrund. Dog binder kærligheden til magt og penge dem sammen. Alliancen er i virkeligheden pilrådden. Bag den blankpolerede overflade rumsterer en led cocktail af stofmisbrug, følelsesmæssig afstumpethed, perverteret seksualitet og økonomisk kriminalitet.
»Sort sti« er den tredje bog i en serie, der begyndte med »Solstorm«. Som tidligere danner den lykkeligt gifte mor til fire, Anna-Maria et solidt makkerpar med den ensomme katteelsker Sven-Erik. Tredje hjul er juristen Rebecka Martinson, der har været mange uhyrligheder igennem og efter en indlæggelse på den lukkede afdeling, er flyttet hjem til sit barndomshjem i Kiruna. Holdt med selskab af naboen og hans hund forsøger hun at finde ud af, hvad hun skal stille op med tilværelsen og den store sorg, hun slæber rundt på. Hun balancerer skrøbeligt mellem viljen til livet og ønsket om at dø, og ironisk nok bliver det mordet på Inna, der bliver hendes vej tilbage til en tålelig tilværelse. For selvom ingen i trekløveret ønsker andre døde, lever og ånder de alle gennem opklaringsarbejdet.
Plottet i »Sort sti« er gennemtænkt, solidt og ret traditionelt for en krimithriller. Det ville i sig selv være nok til at skabe en særdeles spændende og uhyggelig historie. Men Åsa Larsson kan mere end det. Det lykkes hende både at eksperimentere med fortællevinkel, sprog og at tilføre sine hovedpersoner liv og psykologisk dybde. Larssons univers er et iskoldt, mørkt og stærkt urovækkende nordisk landskab. Ensomhed og død ligger på lur i snestorme og driver, og der er sorte stier fra menneske til menneske. Ved at give portrætterne substans og ved sin sprogfornemmelse, undgår Larsson krimigenrens fæleste klichéer. Og selvom det er nærliggende, at sammenligne hende med Liza Marklund, er hun hende på dette punkt aldeles overlegen.
