Flinke tabere

Film: »American Losers« Alle mennesker kan lave en film, hvis bare de har et videokamera og et par venner, som er villige til at optræde foran det.

r Ada Bligaard Søby, der i New York kender den 37-årige Kimberle Bib Vogan og den 41-årige Kevin Von Duuglas-Ittu - de kender tilsyneladende ikke hinanden, men er begge fantaster med falmende drømme om henholdsvis musikalske og litterære bedrifter. Det er lidt pauvert og patetisk, og en nærgående dokumentarfilm som »American Losers« gør uundgåeligt sine medvirkende til narcissister og sin tilskuer til voyeur. Interessant bliver det nu og da, f.eks. når Kimberle fortæller om sin racistiske opvækst i Arkansas, eller når eks-tjeneren Kevin kommenterer Richard Geres nærighed med hensyn til drikkepenge, men selv om man afgjort betragter de to dagdrømmende tabertyper med sympati, har »American Losers« et stærkt præg af privat hjemmevideo og føles derfor ofte vilkårligt konstrueret, temmelig uvedkommende og især meget lang. Ebbe Iversen