Som et vidnesbyrd om fortiden tager en buste af den afdøde grundlægger Ditlev Lauritzen imod på trappen op til direktionsgangen i rederiets mondæne hovedkvarter på havnefronten over for den nye opera.
Få meter længere oppe ad trappen sidder direktør-makkerparret Torben Janholt og Birgit Aagaard-Svendsen, der gennem de senere år har tvunget den store skude på ret kurs ved at tage et nødvendigt, men til tider smerteligt, opgør med fortiden.
En fortid, som på én gang er selve årsagen til J. Lauritzens position som Danmarks næststørste rederi målt på omsætning - ja, engang for mange år siden var rederiet faktisk det største - men en fortid, som også havde udviklet sig til et hul i skroget på det hæderkronede rederi med det ene hærgende underskud efter det andet til følge.
I dag hedder rederiets motto »Viljen til at vinde«. Det kan synes banalt for mange, når man er en velvoksen aktør på verdenshavene. Men for J. Lauritzen og de ansatte er det ingenlunde en selvfølge.
Det var nemlig en virksomhed i regulær og udtalt krise, som tog imod den tilbagevendte Torben Janholt i 1998.
»Jeg kom til en virksomhed i 1998, der havde det frygtelig dårligt på alle parametre. Når man har været gennem svære tider, så kan man nemt miste modet og selvtilliden. En vilje til at vinde kræver, at man stiger op på cyklen igen, når man er væltet og har slået knæet. Den vilje var ikke til stede, da jeg kom, men det er den i dag,« fortæller J. Lauritzens administrerende direktør Torben Janholt.
Familiefejde
Netop billedet på hele tiden at ville stige op på cyklen igen fik Torben Janholt til at byde højere end nogen anden, da det danske cykelhold CSCs amerikanske kaptajn Tyler Hamilton satte sin Tour de France-cykel fra 2003 på auktion. Det var året, da Tyler Hamilton trodsede et brækket kraveben og blev nummer fire i verdens hårdeste cykelløb.
Helt tilbage i 1884 var der ikke meget, der tydede på, at rederivirksomheden ville komme til at lide af manglende selvtillid, da Ditlev Lauritzen i en alder af bare 24 år etablerede importforretningen J. Lauritzen i Esbjerg. Netop stifterens unge alder er forklaringen på, at rederiet blev opkaldt efter faderen Jørgen Lauritzen, da myndighedsalderen dengang var 25 år.
Godt hundrede år senere var sammenholdet imidlertid forduftet, og økonomiske tab havde sammen med interne stridigheder i rederiets omfattende familiære bagland stjålet dagsordenen. J. Lauritzen-imperiet omfattede på det tidspunkt i 1990erne selve rederiet, dets bestyrelse, J. Lauritzen Holding og JL-Fondet, hvis åbenlyse opgør gav masser af offentlig omtale.
Ligeledes vakte det stor opstandelse, da daværende skibsreder Knud Lauritzen, der sammen med sin bror Ivar overtog roret i Lauritzen i 1935, døde om bord på DFDS-flagskibet Dana Anglia under jomfrusejladsen til England i maj 1978.
Hårdt arbejde
Straks ved sin tiltrædelse som daglig chef for rederiet varslede Torben Janholt imidlertid nye tider. Sammen med Birgit Aagaard-Svendsen iværksattes tiltag, som ikke var set på adressen på Sankt Annæ Plads i mange, mange år. Direktøren har selv omtalt det på den måde, at hvis der tidligere blev støvsuget hver 14. dag, så fik den ny direktion det gjort hver dag - også under sofaen.
»Når en virksomhed er i krise, så er der et behov for at stramme op og hive i tøjlerne; men du kan ikke bare skrue ned for alle aktiviteter, for så er du sikker på at tabe terræn. Jeg har aldrig tvivlet på, at øvelsen skulle lykkes, men det har været meget hårdt arbejde,« siger Torben Janholt.
Selv er Janholt ikke gået ram forbi stridigheder om rederiets kurs, som i 2003 ganske opsigtsvækkende førte til, at koncernens øverste organ, JL-Fondet, valgte at give sin støtte til direktionens linje. Det medførte væsentlige ændringer i bestyrelsen, hvor blandt andet betyrelsesformanden forlod sin post til fordel for den nuværende formand Bent Østergaard. Ved samme lejlighed tog også stifterens barnebarn Ole Lauritzen sit gode tøj og gik.
Grundig forberedelse
I dag er der ro på de indre linjer, og der sidder fortsat ét familiemedlem i hver af koncernens bestyrelser, ligesom efterkommeren Jens Ditlev Lauritzen står i spidsen for Lauritzen Bulkers.
Torben Janholt afviser pure at kommentere uenigheden med endnu en henvisning til billedet af en fightende Tyler Hamilton:
»Man skal jo op på cyklen igen, når man har været en tur i grøften.«
J. Lauritzen sejler med både tørlast, kølevarer, gas og raffinerede olieprodukter. Tørlasttransport af blandt andet jernmalm, korn og kul trækker klart den største del af rederiets indtjening men er samtidig et meget svingende marked betjent hovedsagligt af chartrede skibe. Aktiviteterne inden for de tre øvrige forretningsområder er omvendt mere stabile, men kræver større investeringer.
I dag er alle fire forretningsområder i vækst, trukket af høje fragtrater.
Ganske vist gælder det for alle rederier, men J. Lauritzen har forberedt sig grundigt på at gribe opturen, når den opstod.
»Vi forberedte os på, at der ville komme en optur allerede i begyndelsen af 2002 ved at satse og chartre en del tørlastskibe. På den baggrund viste det sig, at vi var på forkant med udviklingen, så da markedet begyndte at stige mod slutningen af 2002, accelerende ind i 2003, sad vi parat til at tage fuld udbytte af opturen. Der er ikke noget, der kommer uden en smule held; men da heldet var der, var vi parate,« siger Torben Janholt.
Gennembruddet kom da også i 2003, da J. Lauritzen efter en årrække med tab fik et overskud. Inden længe forventes Lauritzen-ledelsen at kunne offentliggøre et regnskab for 2004 med et overskud på en mia. kroner ud af en omsætning på knap syv milliarder.
Dermed har rederiet efter mange års økonomisk lavvande igen fået tilstrækkeligt meget vand under kølen til at tænke på vækst. Men det kræver hele tiden vilje til at tænke fremad og tænke stort, pointerer rederidirektøren.
I øvrigt betalte den meget cykelinteresserede Torben Janholt 70.000 kr. for at få Tyler Hamiltons cykel til at hænge i hovedkvarterets reception. Efterfølgende fordoblede CSC beløbet, som gik til behandling af kræftramte børn. www.j-lauritzen.com
