Købmanden i ovenlys

Biografi: »Opfinder og entrepreneur«Fin biografi om Villum Kann Rasmussen, der grundlagde VELUX vinduer

Navnet Villum Kann Rasmussen ville for forholdsvis få år siden ikke sige den almindelige dansker noget som helst. Samme dansker ville formodentlig jævnligt have fornøjelsen af at se på eller igennem et af de produkter, som Kann Rasmussen står bag, først og fremmest VELUX vinduet.

At det forholdt sig sådan er ingen tilfældighed. Tilbagetrukketheden var en del af den forretningsstrategi, som ligger til grund for en af Danmarks største virksomheder.

Den diskrete fremtræden hang sammen med, at vinduerne var et nicheprodukt, og at man ikke ønskede at gøre andre opmærksom på det givtige hjørne af markedet. Per Bojes glimrende biografi er ligeså diskret. Han går ikke tæt på privatlivet men koncentrerer sig om Villum Kann Rasmussens personlige egenskaber og værdier som afsæt både for produktet og for opbygningen af virksomheden.

Kann Rasmussen begyndte som selvstændig i 1941 dels med at producere vindmøller, hvilket aldrig blev en succes, dels med produktion af kitfri glastage. Kann Rasmussen havde tidligere været i vinduesbranchen og arbejdede - teoretisk såvel som i praksis - løbende med at skabe de bedste lysforhold ved ovenlys. Glastagene blev produceret af det nystiftede V. Kann Rasmussen & Co.

Kort efter starten fik Kann Rasmussen en opfordring til at konstruere et ovenlysvindue, der i kvalitet kunne måle sig med de bedste facadevinduer. Det blev begyndelsen til VELUX vinduet VE for ventilation, og LUX for lys. Frisk luft og dagslys skulle afløse de mere skumle tagvinduer. Ovenlysvinduet blev en forudsætning for, at de halvmørke, beklumrede loftsrum kunne inddrages i boligen som indbydende ekstrarum.

Fra dag et var Kann Rasmussens holdning, at kvaliteten og det enkle design skulle i højsædet samtidig med at vinduerne skulle standardiseres og kunne masseproduceres. Kann Rasmussen var kort og godt inspireret funktionalismen.

Men hverken VELUX vinduet eller de andre af Kann Rasmussens vinduer, fik nogen let gang på jorden. Per Boje beskriver rækken af genvordigheder, den evige finansielle sårbarhed, fejltrin, fremgang og succeser, og ikke mindst de overvejelser, der lå bag virksomhedens handlinger. Det er historien om hårdt arbejde og kreativitet, om stædighed, om viljen til at være bedst og til at overskride grænser, både i forhold til vinduet og i forhold til de geografiske grænser. Kann Rasmussen fik nok hjælp fra det velfærdsstatslige byggeboom, men han forstod også at udnytte konjunkturerne, om end det til tider skete lidt tøvende. Fx var Kann Rasmussen ikke begejstret for de såkaldte termoruder, da de kom frem i 1960'erne.

Det internationale gennembrud stod i Vesttyskland, og især fra begyndelsen af 1970'erne er det gået slag i slag, så VELUX i dag er repræsenteret i mere end 40 lande.

VELUX vinduet var Kann Rasmussens guldæg, men han kastede sig også over andre ting. Han var opfinder, han elskede at skabe ting, som gjorde fyldest i hverdagen og som var en fryd for øjet, fx en kaffemaskine og en møbelserie.

Per Boje har en fin fornemmelse både for mennesket Kann Rasmussen og for virksomhedens særegenhed. På bundlinien står der kort og godt: et lødigt og flot stykke virksomhedshistorie.