5 af 6 stjerner

Tegneserie: SIKU: »Manga-Biblen«. »Manga-Biblen« er en veltilrettelagt bibel-fortælling, der ikke får det hele med, men det vigtigste. Meget dygtigt gjort.

Af Kathrine Lilleør, kultur@berlingske.dk
Torsdag den 25. september 2008, 22:30

Moses fortæller ude i ørkenen de små jødiske børn om Adam og Eva, Noa, Abraham, Isak og Jakob. Og derefter om sig selv. Hvorpå fortællingen tager fart, Gud skiller Det Rødes Havs vande, så kun Moses og det jødiske folk kommer tørskoet over, mens ægypterne drukner bag dem. Manga-Biblen – der, som titlen antyder, er tegnet i den japanske tegneserietradition – lægger et sikkert snit ned gennem Bibelens mange fortællinger. For os kristne er det vigtigste med: Kong David, evangelierne, et par lignelser, hvorpå det hele kulminerende i påskemorgen. Og dertil Apostlenes Gerninger og Johannes Åbenbaringen til sidst. Utroligt, hvor meget der kan fortælles på så få tegneseriesider. Hvis man er jøde, vil man nok finde fortællingerne om Jesus og apostlene overflødige. Hvis man er muslim, vil man som altid i den jøde-kristne Bibel lede forgæves efter flere historier om stamfar Ismael.

@BM BRØD:Lad det være sagt med det samme: Jeg er normalt tegneserie-resistent. Jeg bryder mig ikke om replikker i sms-format. Alene tegneserielydene vækker ubehag. Og så anvendt på Biblen! Ganske vist har tegneren Peter Madsen med sin »Menneskesønnen« om Jesu liv, død og opstandelse bevist, at det kan lade sig gøre. Men hos Madsen er der en vis omhyggelighed i det sproglige. »Manga-Biblen« levner ikke megen plads til ordene, og så er den ikke pæn. Rå sort-hvide tegninger. Men det er så måske det, der gør det. Dette er ikke en fortælling på Biblens præmisser. Her har en tegneserie-genre bøjet Biblen rundt, så den kom til at passe til mangaens fortælleform. Og det er kunsten med enhver troværdig Bibel-fortælling. At den ikke forsøger at være Biblen, men netop fortæller selv. Det gør Manga-Biblen. Helt uimponeret. Der er lagt lidt til her, og trukket lidt fra der. Ikke ændret ved selve pointerne, men fortællingen har sit eget Manga-flow, som er troværdigt. Resultatet er en lynintroduktion til det bibelske univers. Blottet for sentimentalitet.

Jeg vil jo mene, at det er teenage-læsning, selvom de vist ovre i Japan også læser sådan noget, når de er voksne. Det kan man selvfølgelig også. Selvom det er lidt tidligt at tale om mandelgaver, så vil »Manga-Biblen« gøre sig, når skyggerne bliver lange, julefrokosten har sat sig, og man ikke absolut kan læse så meget, men stadig godt kan se billeder.