Da jeg gik i gang med at læse »Millardærklubben«, var det med den med samme følelse af forventningens glæde og nysgerrighed, som når jeg sidder hos frisøren og åbner det seneste kulørte Se og Hør. Jeg tvivlede på, om jeg kunne blive voldsomt meget klogere på erhvervslivets fem fæle fætre - Forchhammer, Petersen, Abildgaard, Szigethy og Damgaard - og deres omdiskuterede forretningsmetoder. Til gengæld forventede jeg at blive godt underholdt.
Opskriften på et efterspurgt Se og Hør er typisk et par håndfulde kendisser, som så blandes med lige dele sladder, skandaler og ligegyldige informationer, og vupti så har man et glitret og storsælgende ugeblad.
Det var sådan set nogenlunde det samme jeg forventede på indholdsfronten i den tredje bog fra en af Danmarks mest erfarne erhvervsjournalister - Birgitte Erhardtsen fra Berlingske Tidende. Men det viste sig at mine fordomme blev gjort til skamme.
»Milliardærklubben« er en særdeles detaljeret og minutiøs gennemgang af fem berømte og berygtede partnerskaber i dansk erhvervsliv. Vennerne og de finansielle igangsættere Peter Forchhammer, Aldo Petersen, Ole Abildgaard, Mark Szigethy og Erik Damgaard er alle en del af en eksklusiv og ugleset erhvervsklub af utilpassede og stærkt omdiskuterede forretningsfolk og igangsættere, hvis drivkraft har været jagten på rigdom og siden hen omverdenens respekt.
Med utraditionelle og ofte stærkt udskældte forretningsmodeller og metoder lykkedes det fembanden at skabe gigantiske milliardformuer til dem selv - i hvert fald på papiret. Men de fem finanstroldmænd er aldrig rigtig blev accepteret af det etablerede erhvervsliv - og det er måske også forståeligt nok. For et par af klubbens medlemmer, nemlig Peter Forchhammer og Aldo Petersen, tager erhvervseventyrene deres begyndelse tilbage i 1980erne, hvor de med deres investeringsselskab Formueekspressen tjente gigantiske summer ved at sælge selskabet i tide, mens de uvidende investorer endte med at stå tilbage blankede af til skindet på grund af Forchhammer og Petersens overgearede investeringer.
Men der har også været en lang række andre eksempler på, at de fem har demonstreret usædvanlige evner for at kombinere grådighed med en opfindsom og utraditionel ageren i lovgivningens gråzone, når de har været på jagt efter hurtige penge. Frække fiduser har de i den grad været leveringsdygtige i, og de er ofte blevet kritiseret for at udnytte huller i lovgivningen og sno sig på en måde, som har været en torn i øjet på både myndighederne og resten af dansk erhvervsliv.
Det er alt andet end kedelig læsning at følge den dynamiske erhvervsklubs gøren og laden. Det er masser af kulørte og spektakulære sidehistorier og begivenheder undervejs i udrulningen af de fems imponerende indsats for at nå deres mål om rigdom og respekt. Det første lykkedes de med, selv om de har set deres formuer blive bygget op næsten lige så hurtigt, som de er forsvundet. Det sidste lykkedes de aldrig rigtig med - hvad enten det er helt fair eller ej. Ingen tvivl om at der er placeret gode hoveder på skuldrene af flere af disse herre, men måske ville deres eftermæle have været noget anderledes, hvis de havde været udstyret med lidt mere samvittighed, moral og etik. Og havde de så oven i købet haft en bedre dømmekraft, så havde de helt sikkert drevet det meget vidt, og mon ikke de så også var lykkedes med det sidste af de to mål - nemlig respekten.
