Allerede inden årets start tegner 2019 til at blive endnu et hæsblæsende investeringsår, hvor investorerne skal holde sig på tæerne for at følge med i den politiske og økonomiske udvikling.
Med volatiliten tilbage i førersædet, kan de globale aktier nemt ryge på daglige rutsjebaneture, og markederne skal forberede sig på potentielle voldsomme reaktioner – i begge retninger – når der kommer nyt om Trump, Brexit, og hvad der ellers lurer.
De mest sprængfarlige nyheder er selvfølgelig også de mest uventede, men i mangel af en driftsikker krystalkugle kommer her en oversigt over de allerede kendte begivenheder, der formentlig får stor betydning for investorerne i 2019.
1. Våbenhvilen i handelskrigen udløber – 1. marts
Handelskrigen var en af de største klodser om benet på aktiemarkedet i 2018, og den bliver formentlig også et af de største temaer i 2019. Det kan dog vise sig at være med positivt fortegn, hvis USAs præsident Donald Trump og hans kinesiske modstykke Xi Jinping indgår en aftale, der kan afværge en fuldbyrdet handelskrig og fjerne straftold på varer.
De to stormagter aftalte at holde våbenhvile indtil 1. marts, og det er usikkert, om de kan nå at få en aftale på plads inden. Nogle økonomer forudser dog forsigtigt, at Trump ikke tør kaste sig ind i 2020-valgkampen med et skrantende aktiemarked og derfor vil nå til enighed med kineserne i løbet af 2019.
Finder Trump og Xi melodien, forventer aktiestrateger, at det giver et boost til aktier, men omvendt kan en optrapning af konflikten spænde ben for finansmarkederne og vække minder fra 2018s blodrøde oktober.
2. Brexit – 29. marts
Storbritannien forlader – efter den nuværende plan – EU 29. marts 2019 efter mere end 40 års medlemskab. Men efter to års intense forhandlinger hænger en eventuel Brexit-aftale mellem London og Bruxelles i en tynd tråd.
Premierminister Theresa May har mødt massiv modstand mod sin aftale i det britiske parlament og internt i sit eget parti, der i midten af december – uden held – forsøgte at afsætte hende i et kupforsøg. Samtidig har spørgsmålet om den nordirske grænse vist sig at være en gordisk knude, der truer med at afspore hele processen.
Kort sagt, så er Brexit i kaos. Hvis May ikke får en aftale igennem inden 29. marts, forlader Storbritannien EU uden en aftale, en såkaldt »no-deal Brexit«, hvilket frygtes at sende chokbølger gennem de finansielle markeder. Bank of England forudser, at pundet kan falde 25 pct., hvis der ikke kommer en aftale.
»Som international investor giver det ingen mening at røre de britiske markeder lige nu. Hvorfor skulle du tage den risiko?,« siger Shanti Kelemen, investeringsrådgiver hos den britiske privatbank Coutts. »Men hvis der kommer en aftale, så kan du forvente at se en stor stigning i britiske aktier, fordi det vil tiltrække internationale investorer igen,« tilføjer hun.
3. Valg til Europaparlamentsvalget – 23.-26. maj
Normalt er europaparlamentsvalg ikke noget, der hidser hverken vælgerne eller aktiemarkederne op, men denne gang kan det ganske givet være anderledes. Efter de seneste års bølger af populisme og utilfredshed over EU, kan afstemningen ses som en lakmusprøve på befolkningens opbakning til unionen og euroen.
Særligt udfaldet i Frankrig kan have betydning for hele EU, hvis det viser stor opbakning til det EU-kritiske, højreorienterede parti Front National. Efter de seneste ugers demonstrationer i Frankrig, er utilfredsheden med præsident Emmanuel Macrons reformer blevet tydelig, og det kan også komme til udtryk ved europaparlamentsvalget.
Franksmændende afholder selv først parlamentsvalg i 2022, men hvis Front National får mange stemmer til EU-valget i maj, kan det være en tidlig indikator på, hvad der venter forude.
»Hvis Front National slår Macrons parti med ti procentpoint, hvilket er muligt, så bliver jeg rigtig bange, og det kunne sende chokbølger gennem Europa. Jeg ville være påpasselig med at investere i Europa,« siger Markus Schomer, cheføkonom hos Pinebridge Investments.
Han forklarer, at han ikke er bekymret for Brexit eller bøvlet med Italien, men at Frankrig har potentiale til at sætte hele EU på den anden ende. Det allerværste scenario, siger han, er, hvis Front National vinder i 2022 og forsøger at hive Frankrig ud af eurozonen.
»Så tror jeg, vi får 2008-krisen om igen. Det er virkelig så skræmmende,« siger han og tilføjer: »Jeg har aldrig været bekymret for Europa før, men nu er jeg det for første gang.«
4. Folketingsvalg i Danmark – første halvår
Danskerne skal til stemmeurnerne i det nye år, og allersenest den 17. juni. Det politiske landskab i Danmark er som oftest ikke noget, der rykker ved aktiekurserne, men der er alligevel én ting, man som investor skal være opmærksom på: Hvordan de folkevalgte håndterer lovgivningen omkring afkast, og særligt med henblik på den nye aktiesparekonto, der træder i kraft til nytår.
»Aktiesparekontoen er jo et initiativ, der kan være med til at fremme aktiekulturen i Danmark, og det er enormt vigtigt og spændende, fordi vi ikke har haft den samme aktiekultur, man har flere andre steder,« siger Andreas Østerheden, seniorstrateg i Nordea.
Han forklarer også, at fordi de danske virksomheder henter en stor del af deres omsætning i udlandet, skal der noget af et politisk jordskælv til at det kan rykke på aktiekurserne, hvilket han vurderer ikke er sandsynligt.
5. Økonomisk nedtur i USA?
Økonomien i USA har det her på tærsklen til det nye år glimrende, men aktiestrateger er i tvivl om, hvor længe opsvinget vil blive ved. De første spæde tegn på en opbremsning i økonomien er ved at melde sig, og flere frygter en recession inden for de næste et-to år.
En af de største bekymringer er, at den amerikanske centralbank ignorerer faresignalerne og strammer pengepolitikken for meget, for hurtigt næste år. Aktiemarkederne er i forvejen allergiske overfor renteforhøjelser, og hæver Fed renten samtidigt med svækkede økonomiske nøgletal, kan store kursfald være i vente.
Der er ingen fare på færde i den første halvdel af året, men hold øje med amerikanske renter og økonomisk vækst mod slutningen af 2019. Cirka halvdelen af USAs finansdirektører tror, at en recession rammer inden udgangen af næste år, mens 82 pct. forventer, at den kommer inden udgangen af 2020, ifølge en undersøgelse fra Duke University.
Der er dog også stadigvæk en række styrketegn, der peger i den anden retning, inklusive arbejdsmarkedet og optimismen blandt husholdningerne, så en recession er på ingen måde givet.
